Et ungt æbletræ kan komme fint gennem frost og blæst og alligevel få alvorlige skader i løbet af vinteren. Problemet sidder ofte nederst på stammen. Mus kan gnave under sneen, harer kan tage bark og små skud, og rådyr eller andet hjortevildt kan bide, skrælle bark eller gnide gevir mod et spinkelt træ.
Det er lettere at sætte en fysisk beskyttelse op i efteråret end at redde et træ med barken gnavet af hele vejen rundt. Opgaven kræver ikke gift eller fælder. Et passende stammeværn, lidt orden omkring stammen og nogle eftersyn gennem vinteren gør den største forskel.
Kort svar: Mus kræver beskyttelse tæt ved jordlinjen. Harer kræver et værn, der går højere end den sne, der normalt kan lægge sig. Ved hjortevildt er en rummelig netcylinder eller et hegn ofte mere relevant end et kort stammeværn.
Se efter risikoen, før barken er væk
Unge træer med tynd bark er mest udsatte, men et ældre træ er ikke fredet. Miljøstyrelsens materiale om danske træer og buske beskriver, at hare om vinteren spiser bark, knopper og skud fra blandt andet æble og røn. Flere musearter tager også bark, mens hjortevildt kan æde knopper og skud eller skrælle bark.
Gå en runde i frugthaven, når bladene er faldet, og se især på træer tæt ved hegn, krat, højt græs og andre steder, hvor smådyr kan færdes skjult. Tidligere skader på samme sted er et klart tegn på, at beskyttelsen bør være klar før vinteren.
Skadernes placering og udseende kan give et fingerpeg:
- Mus gnaver som regel lavt på stammen og ved rodhalsen. Skaden kan ligge skjult bag græs, løst dækmateriale eller sne.
- Harer kan nå højere og kan både gnave bark og bide unge skud af. Efter snefald skal du regne højden fra sneens overflade, ikke fra jorden.
- Hjortevildt kan efterlade afbidte skud, afskrællet bark eller flænger efter fejning. Et enkelt smalt rør omkring stammen beskytter ikke kronens skud mod bid og er heller ikke altid stærkt nok mod et dyr, der gnider sig op ad træet.
Et foto med en målestok ved skaden er nyttigt, hvis du senere skal spørge en planteskole, træplejer eller vildtkonsulent til råds. Dyrespor, ekskrementer og hår i nærheden kan støtte vurderingen, men lad være med at fastslå arten ud fra ét mærke alene.
Vælg et værn, der passer til dyret
Et stammeværn skal holde tænder og bark adskilt uden selv at skade træet. Det kan være et åbent plastværn, en spiral med god plads eller en cylinder af fint, stift net. Materialet skal tåle vintervejret og have åbninger nok til luft og afdrypning.
Til mus skal værnet slutte tæt nok ved jorden til, at de ikke blot går ind under det. Samtidig må det ikke begraves eller presses så tæt ind mod barken, at fugt, jord og råd samler sig omkring rodhalsen. Kontrollér kanten efter regn, frost og jordarbejde.
Mod harer skal beskyttelsen gå højere op. Tag højde for den største normale snedybde på stedet, for fast sne bliver et nyt gulv, som haren kan stå på. Mod hjortevildt er en rummelig netcylinder omkring det enkelte træ eller et ordentligt hegn omkring flere træer ofte mere relevant end et kort stammeværn.
Brug glatte ender og solide samlinger. Klippede trådender skal vende væk fra barken. Bind ikke net eller rør fast med tynd ståltråd omkring selve stammen. Værnet kan i stedet holdes af en eller flere pæle med plads mellem bark og materiale. Træet skal kunne bevæge sig lidt i vinden uden at blive filet mod en skarp kant.
Et værn er ikke noget, der kan sættes op og glemmes i flere år. Stammen bliver tykkere. Se efter mindst i efteråret og igen i foråret, og udvid, flyt eller fjern beskyttelsen, før den strammer. Kig også efter indgroede bindere, revner, løse samlinger og smådyr, der har bygget rede indenfor.
Hold stammen synlig, men lad resten af haven leve
Højt græs og et tykt lag løst plantemateriale helt ind til stammen giver mus skjul og gør det svært at se begyndende gnav. Miljøstyrelsen anbefaler levende bunddække under frugttræer frem for et permanent, løst lag af findelt organisk materiale, som kan give gode levesteder til skadedyr.
Det betyder ikke, at hele frugthaven skal være bar jord. Klip græsset kortere i en overskuelig ring omkring unge stammer før vinteren, og træk løse bunker af halm, blade og barkflis væk fra selve rodhalsen. Så kan du se barken og kontrollere værnets nederste kant.
Bevar gerne blade, kvas og vinterdække andre steder i haven, hvor de gør nytte for jord og smådyr. Pointen er at undgå et skjult gangsystem lige op ad et sårbart frugttræ. Hvis du har dækket jorden for at holde på fugten, kan materialet stadig ligge længere ude over rodzonen, blot ikke pakket op omkring stammen.
Fjern også nedfaldsfrugt, der ligger og rådner tæt ved træet. Det løser ikke alle problemer med mus, men det gør området nemmere at holde øje med og mindsker mængden af lettilgængelig føde lige ved stammen.
Sæt beskyttelsen rigtigt på
Arbejd på en dag, hvor stammen er synlig og nogenlunde tør.
- Fjern forsigtigt græs, løs flis og visne plantedele fra området lige omkring stammen. Hak ikke ned i rødderne.
- Undersøg barken hele vejen rundt og helt ned til jordlinjen. Tag billeder af gamle eller nye skader.
- Mål stammens omkreds, den ønskede afstand til værnet og den nødvendige højde. Medregn sne, hvis den plejer at lægge sig dybt.
- Form værnet med luft omkring stammen. Sørg for, at det ikke klemmer ved podested, grene eller træets støttebånd.
- Fastgør værnet til en selvstændig pæl eller på anden måde, så det står stabilt uden at snære stammen.
- Kontrollér, at der ikke er åbninger ved jorden, skarpe kanter mod barken eller et lukket hulrum, hvor vand og blade bliver stående.
Plastfolie, tæt tape og tilfældige sække er dårlige genveje. De kan holde på fugten, skjule skader og stramme, når stammen vokser. Et værn skal kunne åbnes og undersøges uden at beskadige barken.
Hvis flere unge frugttræer står samlet, kan et fælles hegn være enklere at vedligeholde end mange små løsninger. Gå hele hegnslinjen igennem. En åben låge, et hul under nettet eller en gren, der har lagt sig hen over hegnet, kan gøre resten af arbejdet værdiløst.
Sne ændrer både adgang og højde
Efter det første større snefald bør du gå træerne igennem igen. Sne kan blive presset op omkring værnet, bøje et let net eller give harer adgang til bark, der ellers sad uden for rækkevidde. Ved tøvejr kan sneen falde sammen og trække et løst værn skævt.
Stamp ikke sne hårdt mod stammen. Fjern i stedet forsigtigt en snedrive, hvis den ligger som en rampe op over beskyttelsen. Se efter spor og friske lyse gnavemærker. Kontrollen er særlig vigtig ved skift mellem sne, tø og ny frost, hvor forholdene omkring stammen ændrer sig på få dage.
Fortsæt med korte eftersyn gennem vinteren:
- står værnet stadig oprejst og med afstand til barken?
- er nederste kant fri for huller?
- er sne, blade eller jord samlet inde i værnet?
- er barken hel over værnets kant?
- er topskud og sidegrene blevet bidt?
Har du mange træer, kan du tage dem i samme rækkefølge hver gang. Så er det lettere at opdage, hvis ét træ pludselig ser anderledes ud.
Hvis barken allerede er gnavet
Lad barkflager, voks, maling og hjemmelavede sårmidler blive i skuret, indtil skaden er vurderet. Fjern heller ikke mere bark for at få kanten til at se pæn ud. Tag et skarpt foto af hele stammen og nærbilleder af skaden, og notér om den går hele vejen rundt.
En mindre, overfladisk skade er ikke det samme som en ringning af stammen. Er barken og vækstlaget beskadiget hele vejen rundt, kan forbindelsen mellem krone og rødder være alvorligt ramt. På værdifulde eller gamle træer bør en fagkyndig træplejer vurdere mulighederne hurtigt. En lokal planteskole kan ofte hjælpe med yngre træer og korrekt beskyttelse fremover.
Tjek resten af træerne med det samme. Én frisk skade kan være et tegn på, at et dyr har adgang, og at nabotræerne kan stå for tur.
Forebyggelse er ikke det samme som bekæmpelse
Stammeværn, ryddet plads omkring stammen og hegn er forebyggende havearbejde. Fælder, gift, jagt og regulering er noget andet og har hver sine krav til art, sted, redskab og tilladelse.
Læg ikke musegift ud i frugthaven. Miljøstyrelsen oplyser, at de musegifte med alpha-chloralose, som private kan købe, kun må bruges indendørs i aflåste foderstationer. Rottegift må kun besiddes af autoriserede rottebekæmpere, og mistanke om rotter skal meldes til kommunen.
Harer og hjortevildt er omfattet af regler om jagt og regulering. En barkskade er derfor ikke i sig selv en tilladelse til at sætte en fælde eller skyde et dyr. Naturstyrelsen skelner mellem jagt i jagttiden og regulering efter vildtskadebekendtgørelsen. Kontakt den lokale vildtkonsulent, hvis fysisk afskærmning ikke løser et vedvarende problem, eller hvis du har spørgsmål om jagt, regulering eller en beskyttet art.
Er du i tvivl om, hvilket dyr der står bag, er det endnu en grund til at holde sig til den fysiske beskyttelse. Et net omkring et træ kræver ikke, at du har bestemt gerningsdyret korrekt. Et indgreb mod et dyr gør.
Tjek træerne igen til foråret
Når sneen er væk, fjernes sammenfaldne blade og jord fra værnets bund. Åbn beskyttelsen, og se stammen hele vejen rundt. Løsn eller udskift det, der er blevet for småt. Vaskbare værn kan rengøres og bruges igen, hvis de er hele og stadig passer.
Se samtidig støttepæle og bindere efter. Et træ, der har klaret vinterens dyr, skal ikke bagefter stå med en indgroet rem. Skal døde eller knækkede grene fjernes, kan du læse videre om beskæring af træer og buske.
De første år kræver mest opmærksomhed. Efterhånden som barken bliver grovere og kronen kommer op i højden, ændrer risikoen sig, men lokale dyr kan stadig have faste ruter gennem haven. Gem derfor værnet et sted, hvor det er til at finde igen, og lad efterårets runde omkring frugttræerne blive en fast del af vinterklargøringen før sne og tøvejr.
Spørgsmål om frugttræer om vinteren
Hvor højt skal et stammeværn være?
Det afhænger af dyret og sneen på stedet. Mod mus skal værnet beskytte stammen helt ned til jorden. Mod harer skal det nå over den højde, dyret kan gnave i, også når fast sne hæver jordniveauet. Ved hjortevildt kan en rummelig netcylinder eller et fælles hegn være nødvendigt.
Må stammeværnet røre barken?
Et værn bør som udgangspunkt stå med luft omkring stammen og uden skarpe kanter, der kan gnide. Det må aldrig stramme. Kontrollér det mindst efterår og forår, og oftere på unge træer i kraftig vækst.
Skal flis fjernes under frugttræet om vinteren?
Du behøver ikke fjerne alt dækmateriale over rodzonen, men undgå et tykt, løst lag helt op ad stammen. Hold rodhalsen synlig, så mus ikke får skjul, og så du kan opdage gnav og fugtproblemer.
Hvad gør jeg efter kraftig sne?
Kontrollér, om sneen har bøjet værnet eller ligger som en rampe over det. Fjern forsigtigt snedriver ved stammen, og se efter spor og friske gnavemærker over den oprindelige beskyttelseshøjde.
Hvem skal jeg kontakte ved vedvarende vildtskader?
En planteskole eller fagkyndig træplejer kan vurdere træet og den fysiske beskyttelse. Spørg Naturstyrelsens lokale vildtkonsulent om jagt, regulering, skadevoldende vildt og beskyttede arter. Mistanke om rotter skal meldes til kommunen.