beskæring af træ

Som udgangspunkt er det bedst ikke at beskære sine træer eller buske. De skal efterfølgende bruge rigtig meget energi på at læge sårene efter en beskæring. For dig kan det også være en hård omgang og farligt, hvis du vil beskære grene i meget høje træer. Der kan dog være gode grunde til at beskære, f.eks. sygdom i træet, eller at det skygger på et uhensigtsmæssigt sted i haven. Frugttræer giver som regel et bedre udbytte, hvis de beskæres. Det er også nødvendigt at beskære buske og hække, så de ikke breder sig uhæmmet.

Du skal helst beskære dine træer rigtigt første gang. Fejlbeskæringer giver træerne store sår, som kan blive til store, grimme huller eller endda forkorte træernes levetid. Træets bark skal helst kunne dække de sår, der opstår efter bortskæring af syge eller generende grene. De fleste træer og buske kan komme sig over at blive beskåret, men visse typer bør ikke beskæres om vinteren. Det er derfor bedst at beskære i sommerperioden, så såret kan nå at hele, inden vinteren sætter ind. Marts er dog også en af de vigtige måneder mht. beskæring af havens frugttræer og buske.

Du skal skære grenen af helt inde ved stammen uden at skære i selve stammen. Den ring, der sidder omkring roden på grenen, skal bevares af hensyn til træets heling. Hvis grenen er tyk og tung, kan du først skære noget af den af længere ude på grenen, så du kan arbejde præcist og ubesværet, når du skærer den sidste del af tættest på stammen. Ved at skære grenen i flere omgange forhindrer du også, at barken på stammen rives af, når grenen falder ned. Tidligere var det meget udbredt at smøre et sårhelingsmiddel eller maling på såret. Den fremgangsmåde har i bedste fald ingen effekt.

Buske, der får lov at gro frit, vokser med tiden op til at blive ret høje og åbne forneden. Busken kan på den måde blive til et fint, lille træ med en eller flere stammer og en krone, hvis du fjerner de nederste grene. Det er dog ikke så hensigtsmæssigt, hvis busken har en funktion som hæk eller hegn, hvor den skal afskærme haven. I dette tilfælde kan du skære alle grene ned til ca. 20 cm over jorden, så busken året efter sætter en masse nye skud fra bunden. Fjern eventuelt nogle af de nye skud, så de resterende har plads til at udvikle sig ordentligt. Samme fremgangsmåde kan du anvende på buske, som trænger til en foryngelseskur. De kraftigste og mørkeste grene skæres af ca. 20 cm over jorden en gang om året umiddelbart efter blomstring. Med beskæring kan du også skabe hække og buske i fantastiske figurer og faconer, men det kræver kreative evner og tålmodighed.

Af værktøj kan du til de helt store grene og stammer benytte en motorsav eller en almindelig sav. Til grene kan du bruge et ørnenæb med eller uden udveksling. Og til de helt små grene kan du sagtens benytte en rosensaks.
Til hækken kan du bruge en hækklipper – det anbefales at bruge en med benzin eller el motor for at få en jævn klipning. Du kan rette af efterfølgende med en manuel hæksaks hvis det ønskes.

Video – Beskæring af frugttræer & frugtbuske

Video – Beskæring af træer

By Claus

Claus er en passioneret havemand, der deler sin viden og erfaringer om havearbejde, dyrepleje og livet på landet gennem sin blog om livet på landet. Han tilbringer det meste af sin fritid i sin frodige have, værkstedet og på gården sammen med sin familie, der tager sig af en dejlig flok dyr, herunder grise, heste, høns, hunde og katte. Følg med og få inspiration fra Claus' oplevelser og hans stræben efter harmoni mellem naturen og dyrene omkring ham.

2 thoughts on “Beskæring af træer & buske”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.