Mus i hus og udhus: sådan forebygger du om efteråret
Spor efter en gnaver er et signal om at lede efter adgangsveje og fjerne føde. Her får du en enkel vej fra det første tegn til det rigtige næste skridt.
Kradselyde, små ekskrementer eller en pose med et gnavet hul er tegn på, at en gnaver kan være kommet ind. Et enkelt spor er dog ikke nok til at afgøre art eller problemets omfang.
Begynd med at se efter flere tegn og mulige indgange. Fjern derefter adgangen til mad, og luk de steder, hvor dyret kan komme ind. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er mus eller rotter, skal du stoppe musebekæmpelsen og anmelde mistanken om rotter til kommunen.
Se efter spor, men lad være med at konkludere for hurtigt
Typiske tegn på mus er ekskrementer, kradselyde, lugt og skader på blandt andet emballage eller ledninger. Både mus og rotter kan gnave, så et gnavemærke alene fortæller ikke sikkert, hvilket dyr der har lavet det.
Gå systematisk gennem det berørte rum:
- Se langs vægge, ved døre og omkring rør og ventilationsåbninger.
- Find ud af, om fødevarer, dyrefoder, fuglefrø eller affald har været tilgængeligt.
- Se efter flere typer spor og efter gentagen aktivitet frem for at artsbestemme ud fra et enkelt fund.
- Undersøg synlige ledninger for skader. Brug ikke beskadiget elektrisk udstyr, før det er vurderet og bragt i orden.
Mus kan skade ledninger, og deres ekskrementer kan bære smitte. Undgå derfor direkte kontakt med efterladenskaber, og hold børn og kæledyr væk fra området, mens du finder årsagen.
Luk adgangsvejene
Se især efter sprækker ved døre, vinduer, rørgennemføringer og ventilationsåbninger. Kontrollér også, om en dør til skur eller udhus slutter tæt, og om en rude er revnet.
Miljøstyrelsen anbefaler finmasket metalnet eller ståluld til at lukke smuthuller. Ventilationsåbninger skal fortsat kunne ventilere, så de skal sikres med egnet finmasket trådvæv og ikke bare stoppes til. Udbedr samtidig løse lister, ødelagte ruder og døre, der ikke slutter tæt.
Kig også udenfor. Træer og buske helt op ad muren kan give mus en vej op til åbninger højere på bygningen.
Er der tegn, som kan passe på rotter, skal du ikke fortsætte ved blot at lukke et muligt hul. Anmeld i stedet mistanken til kommunen, så den rette bekæmpelse kan blive sat i gang.
Gør mad og foder utilgængeligt
Det hjælper ikke meget at lukke en sprække, hvis der stadig står let tilgængelig mad i rummet.
- Flyt madvarer til køleskab eller lukkede beholdere.
- Opbevar dyrefoder og fuglefrø i beholdere med tætsluttende låg.
- Fjern spild omkring fodersække og beholdere.
- Lad ikke køkkenaffald eller foderrester stå fremme.
- Kassér madvarer, hvis emballagen er beskadiget eller forurenet.
I et udhus er det let at overse en åben sæk med hønsefoder, græsfrø eller fuglefrø. Gå derfor også hylder og gulvhjørner igennem, når du rydder op. Har du et foderbræt eller en foderautomat, kan du også holde foderpladsen ren, så spild og gammelt foder ikke bliver liggende.
Brug en fælde sikkert, hvis det ligner mus
Hvis tegnene peger på mus, og du ikke har grund til at mistænke rotter, kan en egnet musefælde være næste skridt. Følg altid vejledningen til den konkrete fælde.
Ved en almindelig smækfælde anbefaler Miljøstyrelsen, at fælden står vinkelret ud fra panelet eller væggen med udløseren ind mod væggen. Det placerer den på den rute, hvor mus ofte bevæger sig. Anbring den, så børn, hunde, katte og andre dyr ikke kan komme til den. Kontroller fælden ofte.
Gift er ikke et naturligt første skridt. Miljøstyrelsen peger blandt andet på risikoen for, at en forgiftet mus dør et utilgængeligt sted. Privat brug af musegift er desuden begrænset til bestemte godkendte midler og anvendelser. Denne guide beskriver derfor ikke dosering eller udlægning af gift. Hvis tætning, oprydning og fælder ikke løser problemet, er næste skridt en autoriseret bekæmper.
Hvornår skal kommunen kontaktes?
Anmeld det til kommunen, hvis du ser en rotte eller har en begrundet mistanke om rotter. Miljøstyrelsen fremhæver blandt andet, at rottehuller typisk er større end musehuller, og at huller i vægge eller gnav i rør kan pege mod rotter. Størrelse og form på ekskrementer kan også give et fingerpeg, men du behøver ikke selv fastslå arten, før du anmelder mistanken.
Den korte beslutningsvej er:
- Ser du en rotte eller flere tegn, der kan passe på rotter, så anmeld det til kommunen.
- Ligner det mus, så fjern fødekilder, luk adgangsveje og brug om nødvendigt en egnet fælde sikkert.
- Fortsætter aktiviteten, selv om du har ryddet op, lukket adgangene og brugt fælder, så kontakt en autoriseret bekæmper.
Fortsæt med at kontrollere de reparerede steder og beholdere med foder. Nye ekskrementer, lyde eller skader tyder på fortsat aktivitet og er et signal om, at du skal gennemgå adgangsvejene igen.