Tag solbærstiklinger efter løvfald: vælg moderplanten først
Solbærstiklinger begynder med et valg af moderplante. Se, hvornår du bør vente eller stoppe, og hvordan en lille portion klargøres, mærkes og passes.
Foto: Sten Porse (Sten), 24. februar 2009, via Wikimedia Commons. Beskåret og konverteret til WebP. CC BY-SA 3.0; den bearbejdede version deles på samme vilkår.
Det er fristende at klippe et par grene af en solbærbusk og håbe på nye planter. Men det vigtigste valg kommer før selve klippet: Er moderplanten egnet til formering?
En ung solbærplante med pålidelig dokumentation for sundt plantemateriale kan bruges til træagtige stiklinger. En gammel eller ukendt busk er et dårligt udgangspunkt, fordi den kan bære virus videre til de nye planter. Det kan man ikke afkræfte alene ved at se på busken. RHS’ vejledning om solbær fraråder at tage stiklinger fra gamle planter. Hvis du ikke kender plantens oprindelse og sundhedsstatus, er den sikre beslutning derfor at lade den stå og i stedet købe sundt plantemateriale fra en seriøs forhandler.
Vent på planten, ikke på en bestemt dato
Træagtige stiklinger tages i plantens hvileperiode efter løvfald. Solbær kan stadig have blade i én have, mens en busk et andet sted er gået i hvile. Kalenderen kan derfor kun være en grov ramme.
Vent, hvis busken stadig har blade. Vælg en arbejdsdag uden hård frost, når jorden eller pottemediet kan bearbejdes. Den britiske haveorganisation RHS angiver perioden fra midt på efteråret til vinteren, men lokale danske forhold afgør, hvornår busken faktisk har tabt bladene, og hvornår forholdene er brugbare.
Vælg årets sunde, forveddede skud
Brug kraftige og sunde skud fra indeværende års vækst. De skal være blevet træagtige, mens den bløde spids skæres fra. Til solbær anbefaler RHS stiklinger på cirka 20 cm. Den generelle fremgangsmåde er beskrevet i RHS’ vejledning om træagtige stiklinger.
Hold styr på retningen, mens du arbejder. Lav for eksempel et skråt snit lige over en knop i toppen og et lige snit under en knop ved basis. De forskellige snit gør det let at se, hvilken ende der skal vende opad.
Klip kun det antal, du har plads til at passe. En lille, mærket gruppe er mere overskuelig end mange umærkede stykker, hvor sort og oprindelse hurtigt bliver glemt.
Sæt en lille portion i en dyb potte
Stiklingerne kan sættes i jorden eller i potter. Til nogle få stiklinger er en dyb potte en enkel løsning, især hvis havens jord er uegnet at arbejde i. Brug et veldrænet pottemedium beregnet til stiklinger, og sæt stiklingerne langs kanten, så de står stabilt.
Omtrent to tredjedele af hver stikling skal ned under overfladen. På en stikling på cirka 20 cm svarer det til, at kun den øverste tredjedel og nogle få knopper er synlige. Tryk mediet forsigtigt til omkring stiklingen, så den har god kontakt og ikke står løst.
Sæt straks en holdbar etiket i potten. Skriv mindst:
- solbær og eventuelt sortsnavn
- datoen, hvor stiklingerne blev taget
- moderplantens dokumenterede oprindelse
- en markering, der kan kobles til dine noter
Placér potten beskyttet, for eksempel i en koldbænk eller et uopvarmet drivhus. Det er en mulighed for en lille portion, ikke en garanti for, at alle stiklinger danner rødder. Hvis lokale vinterforhold gør placeringen uegnet, skal potten have bedre beskyttelse.
Følg potten gennem vinter og sommer
Stiklinger behøver ro, men de skal ikke glemmes helt. Efter frostperioder kontrollerer du, om frost har løftet dem, så de står løst. Tryk mediet til igen, hvis det er nødvendigt.
Mediet skal have tilstrækkelig fugt uden at stå vandmættet. Se derfor til potten i tørre perioder, også gennem den følgende vækstsæson. Nye blade er ikke i sig selv bevis på et færdigt rodsystem, så undgå at trække i stiklingerne for at kontrollere dem.
Lad dem som udgangspunkt stå til det følgende efterår. Først da vurderes de enkelte planter til videre dyrkning. Der kan ikke loves en bestemt rodprocent, en bestemt dato for roddannelse eller bær i den næste sæson.
Et konkret eksempel
Forestil dig en ung solbærplante, hvor sort og sund oprindelse er dokumenteret. Efter løvfald og på en frostfri arbejdsdag klippes fire stykker på cirka 20 cm fra sunde, forveddede årsskud. Den bløde spids fjernes, og top og bund markeres med forskellige snit.
De fire stiklinger sættes rundt langs kanten af en dyb potte. Omtrent to tredjedele kommer under overfladen, og de øverste knopper bliver over mediet. Etiketten får dato, sort og moderplantens kilde. Potten stilles beskyttet, kontrolleres efter frost og holdes fra at tørre ud i tørre perioder. Den får lov at stå til næste efterår.
Eksemplet viser arbejdsgangen. Det er ikke en beretning om et udført forsøg eller et løfte om resultatet.
Når du bør vælge en ny plante i stedet
Stop, hvis moderplanten er gammel, dens sundhedsstatus er ukendt, eller du ikke kan afgøre, hvor materialet stammer fra. Efterårets gode tidspunkt gør ikke tvivlsomt plantemateriale bedre.
I den situation kan du i stedet etablere en købt barrodsplante om efteråret, når jord og vejr er egnede. Det er en anden opgave end formering, men det giver en klar vej videre, når den eksisterende busk ikke bør bruges som moderplante.