Dug mellem glassene: termorude eller forsatsvindue?
Dug mellem glassene betyder ikke det samme i en termorude og et forsatsvindue. Find de oplysninger, du kan give glarmesteren uden at skille vinduet ad.
Hvor sidder duggen, og hvilken slags vindue ser du på? De to spørgsmål er vigtigere end at gætte på en punkteret rude. Dug, der ser ud til at være mellem glas, kan nemlig sidde inde i en forseglet termorude, men den kan også sidde i mellemrummet mellem et almindeligt vindue og et separat forsatsvindue.
Foto: Giuseppe Peronato, Danish window, CC BY-SA 2.5. Beskåret og konverteret til WebP.
Du behøver ikke skille noget ad for at samle de første nyttige oplysninger. Begynd med de flader, du kan nå sikkert fra rummet.
Find først den tilgængelige side af duggen
Tør forsigtigt den almindelige, tilgængelige inderside af ruden med en ren klud, hvis det kan gøres som normal vinduespleje.
Hvis duggen forsvinder dér, sad den på overfladen mod rummet. Så handler det første tjek om fugt i boligen, temperatur og udluftning, ikke om dug inde i selve ruden. Her kan du følge vores første tjek ved fugt på indersiden.
Sidder duggen kun på den udvendige, frit eksponerede side, kan den være forbigående og forsvinde, når ruden bliver varmere. En enkelt observation er ikke nok til at vurdere vinduets isolering eller tilstand.
Hvis fugten stadig ser ud til at være utilgængelig, er næste spørgsmål, om du ser på én forseglet rude eller to separate vinduesdele.
Termoruden er én lukket enhed
En termorude, også kaldet en isoleringsrude, består af flere glaslag, der er samlet som én forseglet enhed. Langs rudens kant kan du ofte se en afstandsprofil mellem glassene.
Når dug eller et tåget slør befinder sig inde mellem glaslagene i denne lukkede enhed, kan du ikke tørre det væk fra rummets side. Det er en relevant observation at give videre til en glarmester. Vedvarende, utilgængelig fugt i en termorude bør vurderes fagligt, men et foto alene giver ikke en sikker diagnose.
Lad være med at bore, åbne eller forsøge at forsegle ruden som en test. Notér i stedet, hvor fugten ser ud til at sidde, og hvornår du ser den.
Et forsatsvindue har en separat ramme
Et forsatsvindue er en ekstra, separat vinduesramme på indersiden af det oprindelige vindue. Du kan typisk se, at der er afstand mellem de to rammer, og at den inderste del har sine egne kanter, beslag eller hængsler.
Dug i hulrummet mellem forsatsvinduet og det oprindelige vindue er derfor ikke det samme som dug inde i en forseglet termorude. Den viser heller ikke i sig selv, at en termorude er punkteret. Glarmesterlaugets vejledning om kondens beskriver, at kondens kan opstå mellem et forsatsvindue og det oprindelige vindue, og at årsagen bør vurderes ud fra netop denne konstruktion.
Du skal ikke afmontere forsatsrammen eller ændre tætning og ventilation for at stille diagnosen. Beskriv opbygningen og placeringen af fugten, så en glarmester kan vurdere det rigtige vindue og den rigtige del af konstruktionen.

Konstrueret eksempel: to rammer ændrer konklusionen
Dette er et konstrueret eksempel:
En husejer ser fugt, som ikke kan tørres af den inderste glasflade. Ved nærmere eftersyn kan husejeren se to separate rammer: en indvendig forsatsramme og det oprindelige vindue udenfor. Fugten sidder i hulrummet mellem dem.
Den nyttige besked til glarmesteren er derfor: “Jeg har et vindue med en separat forsatsramme. Fugten ser ud til at sidde mellem forsatsvinduet og det oprindelige vindue, og den viser sig især om morgenen.”
Konklusionen er ikke: “Termoruden er punkteret, så jeg skal bestille en ny.” Først skal konstruktionen og fugtens placering vurderes.
Skriv tre ting ned, før du ringer
Du kan gøre henvendelsen mere præcis med tre korte noter:
- Vinduets type, hvis du kan identificere den: en forseglet termorude eller et vindue med separat forsatsramme.
- Fugtens placering: på rummets side, udvendigt, inde i termoruden eller mellem to separate rammer.
- Tidspunktet: hvornår duggen kommer, hvor længe den bliver, og om den ændrer sig i løbet af dagen.
Tag gerne et oversigtsfoto og et nærbillede fra en sikker placering. Skriv “ukendt”, hvis du ikke kan afgøre vinduestypen eller den præcise placering. Det er mere nyttigt end en sikker forklaring, som observationen ikke kan bære.
