Kompost er måske ikke det første, man tænker på, når haven skal gøres klar til vinter. Men efteråret giver masser af materiale: blade, visne staudetoppe, de sidste græsklip og smågrene fra havens oprydning.
Jeg synes, det giver god mening at se det som noget, haven kan få glæde af igen. Det kræver bare lidt omtanke, hvis komposten skal undgå at blive en gennemblødt bunke gennem vinteren.
Kulden får nedbrydningen til at gå langsommere, og i frostperioder kan der tilsyneladende stå helt stille. Det er normalt. En almindelig havekompost behøver ikke være varm hele januar. Det vigtigste er at holde den nogenlunde luftig og passe på, at den hverken bliver for våd eller for tør.
Her gennemgår jeg de ting, der er værd at være opmærksom på fra efterår til forår.
Komposten arbejder langsommere i kulden
Bakterier, svampe og smådyr hjælper med at nedbryde havens rester. Når temperaturen falder, går processen langsommere. En lille beholder køler hurtigere ned end en stor bunke, og i længere frostperioder kan omsætningen næsten gå i stå.
Du behøver derfor ikke gribe ind, bare fordi de blade og stængler, du lagde i for nogle uger siden, stadig kan genkendes.
Beskyt bunken mod vedvarende regn, og begræns unødvendig vending i den kolde tid. Det er også rådet fra Royal Horticultural Society i deres vejledning om vinterkompostering.
Når vejret bliver mildere, kan processen tage fart igen. Til den tid er det en fordel, hvis materialet ikke er faldet sammen i tætte, våde lag.
Gem en portion af efterårets blade
Visne blade er nyttige at have ved hånden, når du skal blande komposten. Saml gerne en portion, mens de er nogenlunde tørre, og opbevar dem beskyttet mod regn i en beholder eller sæk, der ikke er lufttæt.
De kan bruges lidt ad gangen sammen med blødere og mere fugtigt materiale. Hele, våde blade kan dog klistre sammen, så bland dem ind frem for at lægge et tykt lag.
Har du mange blade, behøver de ikke alle komme i den almindelige kompost. Du kan lave bladmuld i en separat bunke eller en sæk med huller.
Her er fremgangsmåden lidt anderledes end ved den tørre reserve: Bladene til bladmuld skal holdes fugtige, så de kan nedbrydes. Regn med omkring et til to år og længere for nogle typer blade. Det er altså ikke nødvendigvis noget, du laver i oktober og har færdigt til marts.
Bladmuld er især nyttigt som jordforbedring og jorddække. RHS har en vejledning om bladmuld og de forskellige bladtyper.
Bland blødt materiale med noget, der giver struktur
Man møder ofte betegnelserne “grønt” og “brunt” materiale i råd om kompost.
Det grønne er typisk bløde, kvælstofrige rester som græsklip og friske plantedele. Det brune er mere kulstofrigt materiale som visne stængler, halm og findelte grene. Betegnelserne handler om materialernes egenskaber, ikke kun deres farve.
Du behøver ikke veje hver portion. Undgå blot, at én type fylder det hele. Især græsklip kan blive slimet og kompakt, hvis det lægges i tykke lag.
Bland de bløde rester med findelte stængler, blade og lidt småkviste. Det giver en mere åben struktur. Store grene er længe om at blive nedbrudt, så dem er det bedst at findele først. Du kan læse mere om kompostkværne til mindre haveaffald her.
En god blanding og adgang til luft er vigtigere end at købe kompostmidler. Det fremgår også af RHS’ grundlæggende kompostvejledning.
Syge plantedele, ukrudt med modne frø og genstridige ukrudtsrødder ville jeg holde ude af en almindelig, kølig kompost. Du kan ikke regne med, at den bliver varm nok til at uskadeliggøre dem. Følg kommunens anvisning for det materiale.
Hvad med rester fra køkkenet?
Grøntsagsskræller, frugtrester, kaffegrums og løse teblade kan være egnede til hjemmekompostering, hvis kommunens regler tillader det.
Brug en lukket beholder, som er sikret mod rotter. At dække resterne med blade gør ikke i sig selv en åben bunke rottesikker. En åben havekompost er bedst til haveaffald.
Kød, fisk, fedt, ost, brød, kager og tilberedte madrester ville jeg sende til kommunens madaffaldsordning. De kan tiltrække skadedyr og hører ikke til i den almindelige havekompost, jeg beskriver her.
Der er også regler for den færdige kompost. Ifølge Fødevarestyrelsen skal kompost med køkken- og madaffald:
- Være færdigkomposteret før brug.
- Anvendes i den husstand, hvor affaldet er indsamlet.
- Holdes væk fra steder, hvor den kan komme i kontakt med dyrehold, herunder høns og kælegrise.
- Holdes væk fra landbrugsjord.
Kommunen kan stille yderligere krav. På en ejendom med både have, dyr og landbrugsarealer er det derfor værd at holde tydeligt styr på, hvad der er i de forskellige bunker, og hvor komposten skal bruges.
Hvis komposten bliver våd og lugter
Efter en regnfuld periode kan materialet falde sammen. En sur eller rådden lugt er et tegn på, at forholdene bør forbedres.
Komposten skal være fugtig, men ikke sjaskvåd. Med handsker på kan du tage en håndfuld og mærke efter. Hvis vandet drypper fra den, er der for meget fugt.
Prøv dette:
- Beskyt mod mere regn med et låg eller en overdækning, der stadig tillader luft.
- Løsn de tætte lag med en greb.
- Bland tørt, strukturgivende materiale ind, for eksempel findelte stængler og lidt halm.
- Vent med store portioner græsklip og andre våde rester.
- Kontrollér, at vand kan løbe væk fra bunden.
Det er bedre at få det tørre materiale blandet ind end blot at lægge det ovenpå. Surrey Environment Partnership beskriver også tørre materialer og beluftning som hjælp mod våd, ildelugtende kompost.
Er bunken omvendt meget tør, kan du tilføre lidt vand under blandingen. Gør det gradvist, så fugten fordeles.
Skal bunken vendes om vinteren?
Jeg ville ikke vende komposten efter en fast kalender gennem vinteren.
Hvis den har en åben struktur og ikke lugter dårligt, kan den som regel få ro i frostperioderne. Vending slipper varme ud, og en frossen bunke er heller ikke særlig nem at arbejde med.
Er den våd eller kompakt, er der grund til at løsne og blande den. Vælg gerne en mild dag. Nogle gange er en greb nok til at åbne de sammenpressede områder; andre gange må bunken vendes mere grundigt.
Husdyrgødning skal behandles særskilt
Gødning fra eksempelvis heste og høns kan bruges til jordforbedring efter passende kompostering. Men frisk gødning skal håndteres med omtanke, især når den senere skal bruges i køkkenhaven.
Lad den kompostere og modne sammen med egnet plantemateriale. Brug handsker, og vask hænder og redskaber efter arbejdet. RHS anbefaler kompostering af frisk husdyrgødning før brug.
Lad gødningen kompostere og modne grundigt. Tiden alene fortæller ikke, om den er klar til brug.
Hold gerne gødningskompost adskilt fra kompost med køkkenaffald. Det gør det lettere at følge reglerne og vide, hvad materialet senere kan bruges til.
Du kan læse mere om næring til haven i artiklen om gødning.
Vent med at bruge komposten, til den er klar
Når foråret kommer, er det ikke sikkert, at hele bunken er færdig. Det afhænger blandt andet af materialerne, vintervejret og hvor længe den har ligget.
Moden kompost er typisk mørk, smuldrende og jordagtig i lugten. Grove kviste kan sigtes fra og komme tilbage i næste bunke.
Brug den modne del til jordforbedring i bedene. Hjemmelavet havekompost er ikke det samme som såjord, og den bør ikke bruges ren til små frø og sarte spirer.
Hvis du stadig kan genkende mange friske rester, så lad materialet modne videre. Det er bedre at vente end at grave halvfærdig kompost ned omkring nye planter. Kompost med køkken- og madaffald skal under alle omstændigheder være færdigkomposteret før brug.
Du finder mere om opbygningen af en kompost i guiden til at lave din egen kompost.
En enkel plan gennem vinteren
Jeg ville holde vinterens kompostarbejde til nogle få ting:
- I efteråret: Gem en reserve af blade, findel grove rester, og bland materialerne fra begyndelsen.
- Gennem vinteren: Hold øje med regn, dårlig lugt og kompakte lag. Lad bunken få ro, når den er frossen.
- I foråret: Bland materialet på en mild dag, og tag kun den modne kompost fra.
Du behøver ikke holde komposten i fuld fart hele vinteren. Giv den ordentlige forhold og tid. Så kan havens rester langsomt blive til noget, du får glæde af i bedene igen.