Brænde til vinteren: tørring, opbevaring og realistisk forbrug

I sommer fældede vi tre birketræer på ejendommen, fordi de skulle væk. Nu bliver de savet, kløvet og stablet lidt ad gangen i vores stållade. På billedet kan du se, hvordan arbejdet ser ud undervejs. Der er både færdige stakke og en del, som stadig mangler en tur gennem brændekløveren.

Vi er heldige at have plads til arbejdet under tag. Det gør det nemmere at tage lidt ad gangen, uden at regnen hele tiden kommer i vejen. Men selv en stor lade gør ikke automatisk brændet tørt. Der skal luft omkring træet, og fugten skal måles, før det kommer i ovnen.

Her gennemgår jeg, hvad du skal være opmærksom på ved tørring og opbevaring, og hvordan du får bedre styr på, hvor meget brænde du bruger gennem en vinter.

Kløv brændet, så tørringen kan komme i gang

Hele stammer og tykke rundstokke tørrer langsomt. Når træet bliver savet og kløvet, får det flere åbne flader, som fugten kan slippe ud gennem. Derfor er det en fordel at få det kløvet tidligt frem for at lade stammerne ligge og vente.

Tilpas længden til din ovn, og undgå alt for store stykker. De tykke stykker er længere om at tørre og kan også være besværlige at fyre med.

Miljøstyrelsens Brændefyringsportal anbefaler som udgangspunkt, at savet og kløvet brænde tørrer i et til to år. Den faktiske tørretid afhænger blandt andet af træarten, stykkernes størrelse, vejret og opbevaringen.

Du kan derfor ikke regne med, at træ, som er fældet og kløvet om sommeren, er klar til den følgende vinter. Det gælder også vores birketræer. Vi må måle fugten og lade træet blive stående, hvis det ikke er tørt nok.

Revner i enderne og en tør overflade kan være gode tegn, men de fortæller ikke sikkert, hvordan træet har det inde i midten.

Opbevaring: under tag, hævet fra jorden og med luft

Et godt sted til brænde skal både holde nedbøren væk og give fugten mulighed for at slippe ud. Det gælder, uanset om du bruger et brændeskur, et udhæng eller en lade som vores.

Brændet bør ikke ligge direkte på jord eller græs. Brug for eksempel paller eller strøer, så stakken bliver hævet fra underlaget. Det mindsker kontakten med jordfugt og giver mulighed for luft under brændet.

Taget skal beskytte mod regn og sne, men siderne skal være tilstrækkeligt åbne til, at luften kan passere. I en lade skal du også være opmærksom på ventilationen. Brænde kan godt stå tørt for regn og samtidig tørre langsomt, hvis luften står stille.

Har du ikke et skur, kan en presenning bruges over toppen af stakken. Undgå at pakke hele bunken ind. En tæt presenning ned omkring siderne kan holde på fugten.

Hold også lidt afstand til vægge og andre ting omkring stakken. En bunke klemt ind i et fugtigt hjørne har dårligere tørreforhold end en stak med luft omkring sig.

Det er praktisk at holde nyt brænde adskilt fra det, der er tørt og klar til brug. Skriv gerne årstal på stakkene. Så er det lettere at bruge det ældste først og undgå at blande nykløvet træ ind i vinterens tørre forsyning.

Sådan måler du, om brændet er tørt

Miljøstyrelsen anbefaler, at fugtindholdet er under 18 procent i det brænde, du fyrer med.

En fugtmåler giver et bedre grundlag end træets udseende eller lyden, når du slår to stykker sammen. Men måleren er ikke helt præcis, og én måling er ikke nok til at vurdere en hel stak.

Sådan gør du:

1. Tag flere stykker fra forskellige steder i stakken, også længere inde og nær bunden.
2. Kløv stykkerne på ny.
3. Mål straks på den friske kløveflade.
4. Følg målerens vejledning om placering af spidserne, træart og temperatur.
5. Sammenlign resultaterne, før du vurderer, om brændet er klar.

Det er vigtigt at måle inde i træet. Enderne og ydersiden kan være tørre, selv om midten stadig er fugtig.

En undersøgelse fra Københavns Universitet, støttet af Miljøstyrelsen, understreger netop betydningen af at måle flere stykker på friske kløveflader. Undersøgelsen viser også, at fugtmålere kan have en mærkbar usikkerhed.

Ligger målingerne tæt på grænsen, er det derfor fornuftigt at give brændet mere tid og måle igen. Stykker, der stadig er for fugtige, bliver i tørrestakken.

Tørt brænde kan med fordel komme ind i brændekurven et par dage før brug. Det er dog eftertørring af en lille portion, ikke en genvej til at gøre nyfældet træ klar til ovnen.

Hvor meget brænde bruger man på en vinter?

Det afhænger først og fremmest af, hvad du bruger ovnen til. Der er stor forskel på at tænde op et par aftener om ugen og at bruge brænde som husets primære varmekilde.

Husets størrelse og isolering, vejret, ovnen og den temperatur, du ønsker indenfor, har også betydning. Derfor er naboens forbrug ikke nødvendigvis et godt mål for dit eget.

Danmarks Statistik opgør brændeforbruget på landsplan, men fremhæver selv, at mængderne er svære at måle, og at mange ikke registrerer deres forbrug. Skal du finde et brugbart tal til næste vinter, er din egen optegnelse et godt sted at begynde.

Du behøver ikke gøre det kompliceret:

• Notér, hvor meget tørt brænde du har, når fyringssæsonen begynder.
• Brug samme måleenhed gennem sæsonen, for eksempel ens brændekurve eller et afmærket fag i skuret.
• Skriv kort ned, hvor ofte du fyrer, og om ovnen bruges til hygge eller opvarmning.
• Notér, hvor meget der er tilbage ved sæsonens afslutning.
• Brug erfaringen til at planlægge næste års forsyning med lidt reserve.

En kort note på telefonen eller et stykke papir i laden er fint. Det vigtigste er, at du får skrevet det ned.

Efter en sæson har du et bedre udgangspunkt. Efter flere sæsoner kan du også se, hvor meget en kold vinter flytter på forbruget.

Vær opmærksom på enhederne, når du køber brænde

En løs rummeter og en stablet rummeter indeholder ikke samme mængde fast træ. Et brændetårn skal også vurderes ud fra de oplyste mål og indhold.

Sammenlign derfor tilbud på træart, fugt og den mængde, du faktisk får. Prisen for “et læs” siger ikke ret meget, hvis læssene er forskellige.

Skriv leverandørens enhed og mængde ned. Det gør det nemmere at sammenligne både priser og forbrug næste gang.

Fyr med den mængde, ovnen er beregnet til

Tørt brænde er vigtigt, men fyringsteknikken betyder også noget. Selv godt brænde kan give dårlig forbrænding, hvis ovnen bliver overfyldt eller får for lidt luft.

Følg ovnens brugsvejledning for både brændets størrelse og den mængde, du må lægge ind ad gangen. Et stort brændkammer betyder ikke nødvendigvis, at det skal fyldes helt.

Brændefyringsportalen anbefaler optænding fra toppen: Læg to stykker brænde nederst, byg op med pindebrænde i lag med luft imellem, og tænd i den øverste del.

Metoden er især velegnet til nyere ovne, der får luft ind i toppen af brændkammeret. Følg altid vejledningen til din egen ovn.

Husk også de enkle råd:

• Brug rent og tørt træ.
• Sørg for tilstrækkelig luft.
• Fyr med passende portioner.
• Gå udenfor og se på røgen, som bør være næsten usynlig.

Malet, imprægneret og andet behandlet træ hører ikke til i brændeovnen.

Ifølge Miljøstyrelsen er brændefyring i husholdninger den største danske kilde til primære fine partikler. Det er en god grund til at tage både fugt og fyringsteknik alvorligt, også når man bor på landet.

Gå stakken igennem før fyringssæsonen

Inden du begynder at hente brænde ind, er det værd at gennemgå lageret.

Kontrollér overdækningen, og se efter fugt i de nederste rækker. Fjern vegetation omkring stakken, hvis den spærrer for luften, og ret brændet op, hvis det hælder. Stakken skal stå stabilt, især hvor børn og dyr færdes.

Hold brændet opdelt i:

• Brænde, der er målt og klar til brug.
• Brænde, der stadig tørrer.
• Stykker med råd, mug, jord eller ukendt behandling, som skal sorteres fra.

Skriv eventuelt dato og målinger på et skilt ved den del, du har kontrolleret. Så har du noget at sammenligne med, når du måler igen.

Gennemgangen kan fint indgå i den øvrige vinterklargøring af hjemmet før sne og tøvejr.

Hos os fortsætter arbejdet med birketræerne lidt ad gangen. Laden giver plads til både kløvning og opbevaring, men det er fugtmålingerne, der må afgøre, hvornår træet er klar.

Når kulden kommer, er det rart at vide, hvilken stak der er tør nok til at tage fra.