Forberedelse for at få den rigtige hæk til haven
Hvis du står overfor at skulle anlægge en hæk til haven, bør du tænke dig grundigt om. Du vil se resultatet af dit valg i mange år fremover, og hækken skal opfylde dine behov. Inden du besøger planteskolen for at se på de forskellige arter, skal du overveje en række parametre. Hvis hækken f.eks. støder op til din nabos grund, bør du have en dialog med ham for at sikre, at I er enige, inden du begynder at plante noget.
Overvejelser omkring hækkens højde og placering
Hvor høj skal hækken være? Ønsker du at afskærme din have fra nysgerrige blikke, eller vil du gerne selv kunne kigge ud på vejen, når du sidder på terrassen? Hvis du ønsker en høj hæk, skal du også tænke på, at den høje hæk vil kaste mere skygge end en lav hæk. Tænk også på, hvordan hækken vil se ud i forhold til resten af haven. En hæk skal have 15% smig, altså 30 cm hvis hækken er to meter høj. Hvis hækken skal være 20 cm bred i toppen, skal du bruge 80 cm ved jorden. En lille have med en dominerende hæk er ikke harmonisk, og i det tilfælde kan det være en bedre løsning at opsætte et stakit eller plankeværk.
Bedste tidspunkt for anlægning af hæk til haven
De bedste måneder at anlægge en ny hæk er enten i foråret, april-maj, eller efteråret, omkring september. Det vil give hækken den bedste chance for at trives. Du kan dog forsøge at plante den på andre tidspunkter, blot husk at holde rødderne fugtige med vand i en længere periode. Jo mere du afviger fra de anbefalede måneder, desto mere skal du hjælpe hækken med at få vand og næring.
Valg af hækkens art
Mange mennesker forbinder en havehæk med en hæk af liguster eller bøg, men du kan bruge mange andre arter som hæk – personligt er min hæk af tjørn (se billedet ovenfor fra min have). Stedsegrønne hække som taks og kristtorn er smukke at se på hele året og afskærmer effektivt uønskede udsigter. Nogle mennesker forbinder stedsegrønne hække med kirkegårde, så det er en smagssag. Fritvoksende stedsegrønne hække kan f.eks. være bjergfyr, dværgfyr, mahonia og laurbærkirsebær, og de minder på ingen måde om kirkegårdenes velplejede hække.
Fritvoksende hække er dog ikke vedligeholdelsesfri. Med nogle års mellemrum skal du fjerne ældre grene i de fritvoksende hække, så der bliver plads til nyvækst. Hvis den fritvoksende hæk er af en type, der breder sig mere end forventet, kan du ende med at skulle beskære og klippe en hæk, der slet ikke egner sig til klipning.
Hvis du har børn, bør du overveje, om du skal vælge en hæk, der sætter bær. Børn kan nemt blive fristet til at spise de attraktive, men giftige bær. Surbær kan dog fint bruges som fritvoksende hæk, og dens ugiftige bær er velegnede til syltning.
Fordelene ved en hæk
Alt i alt er der mange fordele ved at vælge en hæk frem for et plankeværk. Udover læ og afskærmning giver en hæk også et rigere fugleliv i haven. Hvis du klipper og beskærer din hæk korrekt, kan den producere blomster og bær. Du er dog nødt til at klippe hækken en eller to gange om året, medmindre du vælger en fritvoksende variant. Vælg en hæk, der passer til dit hus og resten af din grund, så helhedsbilledet bliver harmonisk og indbydende.
Hækkens vedligeholdelse og klipning
Vedrørende beskæring plejer jeg at klippe min tjørnehæk første gang omkring Sct. Hans, og derefter giver jeg den endnu en tur om efteråret, når jeg synes, den trænger, og vejret er passende. Husk, at du med stor fordel kan genbruge dit grenaffald i din egen have ved at hakke det i en kompostkværn og omdanne grene til flis lige efter klipningen. På den måde kan du bevare næringsstofferne i din egen have og skabe et beskyttende lag, der holder ukrudt væk (10 cm flis burde være nok).
Du kan også bruge noget af din flis i din kompost.
Herunder er et billede af min hæk, da jeg overtog huset i slutningen af maj 2011. Hækken havde fået lov til at vokse frit i flere sæsoner, så det krævede en hård indsats at komme ind til kernen igen. Det kostede naturligvis lidt på udseendet, men efter lidt tid rettede hækken sig fint igen. På billedet kan det ses, at jeg har klippet den ene side.
