Vælg den rigtige hæk til haven

Hvis du står overfor at skulle anlægge en hæk i din have, bør du tænke dig grundigt om. Du skal se på resultatet af dit valg i mange år fremover, og hækken skal dække de behov, du har til den. Inden du tager på planteskolen og ser på de forskellige arter, skal du overveje en række parametre. Hvis hækken f.eks. støder op til din nabos grund, skal du tage en snak med ham, så I er enige, inden du begynder at plante noget.

Hvor høj skal hækken være? Ønsker du at afskærme din have fra nysgerrige blikke, eller vil du gerne selv kunne kikke ud på vejen, når du sidder på terrassen? Hvis du ønsker en høj hæk, skal du også tænke på, at den høje hæk kommer til at kaste mere skygge end den lille. Tænk også på, hvordan hækken vil se ud i forhold til resten af haven. En hæk skal have 15% smig, altså 30 cm hvis hækken er to meter høj. Hvis hækken skal være 20 cm bred i toppen, skal du bruge 80 cm ved jorden. En lille have med en overvældende hæk er ikke harmonisk, og i det tilfælde kan det være en bedre løsning at sætte et stakit eller plankeværk op.

De bedste måneder at anlægge en ny hæk er enten i foråret april-maj eller efteråret omkring september – det vil give hækken den bedste chance for at komme godt i gang – men du kan nu altid forsøge at plante dem. Husk blot at holde rødderne fugtige med vand i en lang periode – jo mere du afviger fra de anbefalede måneder, desto mere skal du hjælpe hækken med at få vand og næring.

Mange mennesker forbinder en havehæk med en hæk af liguster eller bøg, men du kan bruge mange andre arter som hæk – personligt er min hæk af tjørn (Se billedet oven over fra min have). Stedsegrønne hække som taks og kristtorn er smukke at se på hele året og afskærmer effektivt en mindre køn udsigt. Nogle mennesker forbinder de stedsegrønne hække med kirkegårde, så det er en smagssag. De fritvoksende stedsegrønne hække kan f.eks. være bjergfyr, dværgfyr, mahonia og laurbærkirsebær, og de minder på ingen måde om kirkegårdenes velfriserede hække. Det at hække kan være fritvoksende, betyder dog ikke, at de er vedligeholdelsesfri. Med nogle års mellemrum skal du fjerne ældre grene i de fritvoksende hække, så der bliver plads til nyvækst. Hvis den fritvoksende hæk er af en type, som breder sig mere, end du havde forventet, da du plantede den, kan du ende med at skulle beskære og klippe en hæk, som slet ikke egner sig til klipning. Hvis du har børn, skal du overveje, om du overhovedet skal vælge en hæk, som sætter bær. Børn kan nemt fristes til at spise de kønne, men giftige bær. Surbæk kan dog udmærket bruges som fritvoksende hæk, og de ugiftige bær egner sig til syltning.

Alt i alt er der mange fordele ved at vælge en hæk frem for et plankeværk. Udover læ og afskærmning giver en hæk også et rigere fugleliv i haven. Hvis du klipper og beskærer din hæk korrekt, kan den sætte blomster og bær. Medmindre du vælger en fritvoksende hæk, er du dog nødt til at klippe hækken en eller to gange om året. Vælg en hæk, der passer til dit hus og resten af din grund, så helhedsbilledet bliver harmonisk og indbydende.

Vedr. klipning plejer jeg at klippe min tjørnehæk første gang omkring Sct. Hans og så får den endnu en tur om efteråret når jeg syntes den trænger og vejret passer til det. Husk at du med stor fordel kan bruge dit grenaffald i den egen have, ved at hakke dem i en kompostkværn og omdanne grene til flis lige efter klipningen. På den måde kan du bevare næringen i egen have samt lave et beskyttende lag der holder ukrudt væk (10 cm flis burde være nok).

Herunder er et billede af min hæk da jeg overtog huset sidst i maj 2011 – den havde fået lov at vokse frit igennem flere sæsoner, så det tog en hård hånd at komme ind til kernen igen. Det kostede naturligvis lidt på udseendet, men efter lidt tid retter hækken sig fint igen. På billedet kan ses at jeg har klippet den ene side.

Del meget gerne artiklen på de sociale medier