Du er her: Hus på landet » Haven » Køkkenhaven » Urtehave for begyndere

Urtehave for begyndere

af Thomas

Mine erfaringer med urtehave var begrænsede. Det er de stadig. Men nu har jeg min første urtehave-fra-græsplæne-til-afgrøder i bæltet. Her er min fremgangsmåde!

1. Fra Græsplæne til græstørv

img_7701

Dette er klart den hårdeste del af projektet, der ville kunne afhjælpes med en fræser. Det der tog mig 14 dage ville formentlig kunne klares med en fræser på 1 time. Men sådan en havde jeg ikke. Derfor måtte jeg i gang med at markere et nogenlunde kvadradisk område af haven op. Her kan det være en god ide at sætte nogle pæle i jorden og binde en snor, så du kan få en idé om målene passer nogenlunde. Lidt som hvis du skulle lave et fundament.

Dette gjorde jeg ikke, hvilket resulterede i at jeg måtte rette til efterfølgende, hvilket betød ekstra arbejde.

Fremgangsmåden er simpel. Når du har markeret t område går du i gang med at vende græstørv. Græstørvenes tykkelse afgør hvor meget jord du har at gøre godt med det første år. Når du har vendt en græstørv, vil du kun kunne grave så dybt som ned til det græs du netop har vendt på hovedet. Tag lidt ad gangen. Opdagelsen af nye muskulgrupper kan være en smertuefuld erfaring.

Efter små 14 dage med en times arbejde om dagen, havde jeg efterhånden fået gravet min urtehave ud.

2. Fra græstørv til løs jord

img_7708

Nu har du en lille mark med omvendte græstørv, som ligner en masse hårde jordknolde. Og det er præcis hvad det er. Du må her i gang med riven eller en kultivator (du ved den plovlignende rive med 3 spær). Dette kan du klare på en times arbejde, men kan med fordel gøres over flere dage.

3. Fra løs jord til såning

img_7734

Jeg gjorde det at jeg i det tidligere efterår forsåede de afgrøder jeg gerne ville have ud. Dette bør gøre det endelige resultat bedre, end hvis du bare plantede ud i jorden. Du kan benytte plantekasser, men også f.eks. overskåede papruller fra tomme toiletpapirsruller er nytte. Du kan skære dem over i to og fylde med jord, og vupti en billig forsåningspotte. Endelig kan du bruge de paprør til noget!

Det er vigtigt at du ikke sår dine afgrøder ud for tidligt på året. Læs nøje hvad der står på poserne. Jeg plantede bønner, squash og blomkål ud allerede i april. Det resulterede i at de aldrig rigtig kom. Dem der så kom var nogle underlige knuder af planter. Jeg skulle ha ventet til maj.

Jeg gjorde det at jeg ”hyppede” nogle bede af jord op. Man kender det fra kartoffelrækker, der gerne er sat i hyppet jord, altså løs jord der er samlet i lige rækker. Kartoflerne skal graves dybt, så de nye kartofler ikke stykker ud af jorden og bliver grønne og giftige. Derfor hypper mand, og graver dem dybt ned. Gerne 25cm. De gror som ukrudt når de først kommer i gang, de skal nok komme op.

img_7737

Til de andre afgrøde lavede jeg nogle lave bede, så jeg kunne koncentrere den mængde løse jord jeg havde til rådighed.

Og så var det ellers bare at plante ud.

img_7776

4. Høsttid!

Det klart sjoveste er at se resultatet af sit slid! Kartoflerne kom flot op. Jeg havde langt Jutlandia og Friselænder, en tidlig og en senere sort. De var begge gode. Men jeg havde lidt problemer med orme der havde lavet huller. Men store og flotte blev de.

Mit ydmyge resultat

  • 4 store og stærke rækker med kartofler, der stadig giver.
  • Radisserne blev gode
  • En enkelt stor squashplante blev til noget, og har givet. (pas på snegle, de elsker squash)
  • Ærterne var et hit.
  • Løgene kom aldrig.
  • Forårsløgene lidt bedre.
  • Gulerødderne blev krogede, men smagte godt.
  • Kun to bønneplanter klarede sig
  • Blomkålene var en katastrofe og er her i starten af oktober endnu ikke kommet.

Det der redede æren for mig, var kartfolerne. De er noget af det mest trofaste og sejlivede man kan forestille sig.

Når man laver urtehave direkte fra en græsplæne, har græsset suget en masse næring ud af jorden, der gør det svært at få et godt resultat det første år. En læresætning kan være at man første år kun planter kartofler. Den er fuldstændig lige glad, den gror op over ukrudt og skærmer for alt andet der forsøger at komme op. Lykken er en varm kartoffel.

Flere flotte ukrudt planter og blomster kom op. Nogle var så pæne at jeg lod dem stå. Det hjælper nok ikke afgrøderne, da alt jo kæmper om den samme næring. Det er også derfor man ikke bør lave urtehave tæt på et stort træ. Den suger alt næringen ud af jorden!

5. Forberedelse til næste sæson

Det jeg nu har tænkt mig at gøre, er at låne en fræser, og så fræse hele urtehaven op. Det kan jeg gøre her i efteråret, og/eller til foråret inden udsåning. Har du en kompost, kan du med fordel smide kompost (også inden det er blevet til kompost) direkte ud ovenpå urtehaven. De giver næring til jorden.

Du kan også gøre hvis du har lyst. Men jeg ville gerne forsøge at klare mig på naturens præmisser.

Næste sæson kan man forsøge men endnu flere afgrøder, da jorden burde være bedre, mere næringsrig.

Mit mål er at blive 10% mere selvforsynende om året. I år nåede jeg måske kun 1-5%  Men al begyndelse er svær, og jeg kommer hårdt igen til næste sæson!

God fornøjelse i haven!

Related Posts

Skriv en Kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.