hund med pind i sne vinter

Det var med en smule smil og glæde at jeg kunne se et godt hvidt tæppe af sne udenfor da jeg kiggede ud af vinduet i morges – Sne for mig er altid forbundet med glæde, i hvert fald i starten mens alt er helt hvidt og ligger som uberørt pudder derude i landskabet.
Når sneen først har været her noget tid og blevet sort og snavset er det tiden jeg drømmer om at det skal væk igen.

Min hund fik sin sne-dåb her til morgen og præcis som forventet (og alle andre hunde) elsker hun det bare – kaster sig rundt i de forskellige snedynger og graver sig ind med snuden forrest. Jeg kunne næste ikke komme i kontakt med min hund i ren begejstring fra hendes side. Selv efter en god morgen tur på en 5-6km ville hun have mere – så har lukket hende ud i haven nu mens jeg skriver og kan se hun tumler rundt og jagter katten rundt i sneen. Tror ikke hun vil ind de næste par timer.

Udover alt det dejlige og smukke ved vinteren, giver det naturligvis også lidt ekstra udfordringer når man nu bor langt ude på landet – der er ikke ryddet når man starter bilen op, så det kræver lige en del arbejde med sneskovlen derude først. Har man selv rydningspligten for en længere vej, så kan det anbefales at kigge efter noget tungere udstyr – man ved aldrig hvornår vi får nogen af de vilde vintre og i sådan en situation er en almindelig sneskovl bare ikke nok.

Huset skal også efterses så det er vinterbeskyttet mod sne og tøvejr.

Nåå, jeg vil smutte ud og få hugget lidt brænde – det giver jo varmen 2 gange siger man 🙂

By Claus

Claus er en passioneret havemand, der deler sin viden og erfaringer om havearbejde, dyrepleje og livet på landet gennem sin blog om livet på landet. Han tilbringer det meste af sin fritid i sin frodige have, værkstedet og på gården sammen med sin familie, der tager sig af en dejlig flok dyr, herunder grise, heste, høns, hunde og katte. Følg med og få inspiration fra Claus' oplevelser og hans stræben efter harmoni mellem naturen og dyrene omkring ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.