Jeg har et lukket gårdrum mellem mit hus og udehusene (værksteder og redskabsrum) – det er derude jeg har mit havebord omgivet af en masse potter med planter og blomster. Stedet jeg sætter mig ud som det første i den varme del af året, med en kop kaffe og bare nyde nuet og langsomt gro øjne.
Dog er der ofte perioder hvor jeg ikke kan sidde ude på terrassen, enten pga. varmen da der bliver som en lukket ovn uden direkte luft tilstrømning eller også pga. det er regnvejr.
Har tænkt at dette enten kan løses med en parasol, markise eller solsejl – parasol gider jeg ikke rigtig, så den er streget af listen – men både markise og solsejl vil forholdsvis nemt kunne blive ophængt på og mellem husene. Der er ca. 5 meter i bredden derude.
Jeg har kigget en del rundt på nettet og har fundet nogen potentielle produkter – tror dog det ender med et solsejl da det er klart nemmest at opsætte, samt jeg kan nemt nedtage det hvis det fx bliver storm/orkan i landet igen. Hvis jeg vælger et trekantet solsejl, skal der blot 3 store skruer op – 2 i det ene hus og 1 i udhuset.
Vejret er rigtig trist lige nu og terrassen ser ikke særlig spændende ud pt. Så jeg venter lige med et billede af min egen terrasse til foråret rigtig er her 🙂
Har du evt. oplevelse med markiser, parasoller eller solsejl, så skyd gerne en kommentar – kan være der er noget vigtigt jeg overser.