Jeg var blevet noget træt af de tørre Santa Maria krydderier til vilde overpriser vi bliver bombet med i supermarkederne, så tog et kig online den anden dag og fandt E-deli – de havde Karry til kværn som jeg var på udkig efter.

Generelt vil jeg godt have hele krydderier hvor det er muligt og først knuse lige inden de skal bruges i madlavningen – det havde denne shop en masse af. Dog vil jeg med mit første køb lige snuppe nogen af de basis krydderier jeg allerede kender og benytter en del. Lige for at mærke shoppen af.

I morges kom posten så med pakken og jeg skyndte mig at få pakket op – er altid lidt som juleaften med disse online køb og glæden ved at se hvad shoppen har puttet i ens pakke. Og som oftes når man shopper online, får man lidt ekstra med i sækken – E-deli havde været søde at give mig lidt bonus slik med.

Jeg nappede lige et billede af dagens opgradering til køkkenet – planen er at få opsat nogen gode hylder ved siden af komfuret hvor jeg kan have alle mine krydderier stående, så jeg har både et godt overblik over dem og nemt kan komme til dem i kampens hede over gryderne.

krydderier e-deli

Ved at handle disse krydderier online har jeg sparet ret meget i forhold til supermarkedet – ved lejlighed laver jeg måske lige en mere præcis udregning med kilopriser på forskellige krydderier, der meget tydeligt skulle vise forskellen.
Desuden virker disse krydderier meget mere friske end dem vi er vant til – det er en kæmpe bonus og betyder faktisk endnu mere end prisen. (dobbelt smag/styrke til den halve pris)

Chili er også en af de ting jeg går en del op i når det kommer til madlavning – der kommer en del indlæg her på bloggen over tid omkring både chili saucer, chili dyrkning og muligvis salg af frø.

By Claus

Claus er en passioneret havemand, der deler sin viden og erfaringer om havearbejde, dyrepleje og livet på landet gennem sin blog om livet på landet. Han tilbringer det meste af sin fritid i sin frodige have, værkstedet og på gården sammen med sin familie, der tager sig af en dejlig flok dyr, herunder grise, heste, høns, hunde og katte. Følg med og få inspiration fra Claus' oplevelser og hans stræben efter harmoni mellem naturen og dyrene omkring ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.