Gæste artikel skrevet af Nikolaj Brandt fra kolonihave i København.
Vi bor i lejlighed i København og har gennem flere år snakket om at købe hus, så vores unger kan få en have. Men at træffe sådan en beslutning er absolut ikke nem. Vi begge arbejder i København og samtidig er vi rigtig glade for byen. Byens parker og grønne områder kan dog ikke erstatte en have.
Det med at flytte fra København til en anden større by, købe en større lejlighed og beholde vores kolonihave i København eller købe et hus på landet er bestemt ikke en nem beslutning.
Vores overvejelser
Et hus på landet med jord, hvor der var mulighed for at gå på jagt samt at have naturen ligge ved hånden, ville være rart. Jeg går selv på jagt og elsker naturen og det vil jeg gerne give mine børn. Men det betyder så også, at vi skal være chauffører altid. Når ungerne skal til og fra fritidsaktiviteter, legekammerater osv., hvilket først vil stoppe når de er store nok til at cykle sikkert, kører på knallert eller tage bilen. Altså mindst 10-12 frem i tiden og dette kunne vi ikke leve med.
Købe en større lejlighed og beholde kolonihaven, vil give os haven om sommeren, men ikke om vinteren og vi kan mærke på ungerne de har brug for at komme ud lige så ofte om vinteren som om sommeren. Vi er selv bedst til at komme ud om sommeren. Så den løsning vil heller ikke være holdbar i længden for vores børn.
Vi endte med at købe en stor villa med have lidt udenfor København og så håber vi det er den rigtige beslutning. Vi ser i hvert fald meget frem til at overtage huset og ikke mindst at give børnene mulighed for at kunne løbe ud i haven og lege uden at vi skal råbe ”pas nu på cyklerne, bilerne, etc.”
Hvad er en kolonihave?
Der er mange som ikke er klar over, hvad en kolonihave egentlig er. Mange tænker det er et lille skur og et stykke jord på størrelse med et frimærke, men det hedder en nyttehave.
En kolonihave er egentlig et lille sommerhus i byen, som kun må bruges i en vis periode om året (ca. 6 måneder) og det består af en rimelig pæn grund, i vores tilfælde 500 m2 samt med et hus på maksimalt 50 m2 med både køkken og bad inkl. bruser og træk/slip. Præcis som et sommerhus.
Haven kan dyrkes som en normal villa have med frugttræer, urtehaver, krydderurter, drivhuse, sandkasser osv. Eller kort sagt, alle havens glæder og sorger for der vil komme skadedyr og genere dine bede, frugter og grønsager.
Derudover kan du i København erhverve sådanne kolonihaver fra ca. 200.000 kr. og op efter, så rigtig mange mennesker kan stadig være med.
Jeg kom tilfældigt forbi.
Dejlig med egen have stor eller lille ligemeget.
Vi bor på landet. jeg kunne ikke undvære min have. Håber i finder en løsning.
Tak for kigget.
Ha` en god dag.