Mange køber sig fattige i insektsæber til at bekæmpe forskellige bladlus, trips, spindemider mv. i...
Mange køber sig fattige i insektsæber til at bekæmpe forskellige bladlus, trips, spindemider mv. i deres planter – både inden og udenfor drivhuset.
Har du fx. roser i haven, kender du sikkert til de små grønne bladlus der kan sidde på rosenknopperne og de spreder sig rigtig hurtigt.
Denne sæbe har jeg selv brugt i mange år på mine forskellige planter og det har været en god hjælp til at holde skadedyr nede. Skal siges at jeg også har testet de købte sæber og mærker ingen forskel på effektiviteten, kun prisen.
Man kan varierer styrken på den brunesæbe og sprit – jeg prøver at holde mine knap så kraftige og resultatet er altid godt og jeg skader ikke mine planter. Har dog set mange andre skrive om blandinger der er langt stærkere.
Mit råd er, byg styrken op og start ikke for kraftigt – ville være synd at skade en plante yderligere. Skab dine egne erfaringer og med min blanding herover er du startet fornuftigt ud.
Det er ikke altid nødvendigt at bruge insektsæbe, fx. kan du nemt få ram på bladlus med almindeligt vand fra en forstøver flaske eller lign. Blot skyld bladlus af undersiden af bladene/stænglerne og bladknopper. Dette er den mildeste form for behandling og er faktisk ret effektiv bare du tager dig tid til at få skyllet alle lus væk.
Nogen gange er du måske meget hårdt ramt eller planterne er placeret et sted hvor du ikke nemt kan overbruse dem med vand – her kan du så bruge din hjemmelavet sæbe. Det er meget vigtigt at du rammer alle bladlus med sæben, da bare en enkelt lus på kort tid kan starte en hel ny familie igen. Sæben går ind og udtørre lusen hurtigt efter de er ramt og du vil se de går fra grøn til brun på kort tid.
I et drivhus kan du fx. benytte dig af indkøbte nyttedyr (rovtæger ol). der jagter dine skadedyr uden at påvirke dine planter. De kan virkelig være effektive og jeg skriver et helt indlæg om dem en dag. Husk Mariehønen / svirrefluen er din ven i haven – de elsker fx. bladlus, så pas godt på dine nyttedyr 🙂
Jeg kan varmt anbefale at plante Tagetes (lille blomst med stærke farver og duft) der tiltrækker nyttedyr. Plant gerne en Tagetes pr. vækstplante du har i dit drivhus – evt. i potter eller mellem dine chili / agurk mv.
Emner i denne artikel:SjællandJyllandFynLolland /...
Emner i denne artikel:Chili frøSåning af chili frøSpiring...
Emner i denne artikel:Opskrift til din egen effektive...
Går lidt med tanken om at lave en form for byttebørs...
Convert huspaalandet.dk to an app with one click! 80%...
Emner i denne artikel:Solceller på tagetBrændeovn?...
Emner i denne artikel:Hvorfor er en støttemur smart?Hvordan...
Emner i denne artikel:Hvorfor overhovedet bruge vinterdække?Hvorfor...
Emner i denne artikel:Brug en fyringsolie af høj kvalitetVælg...
44 svar til Insektsæbe – lav selv og få ram på skadedyr