Som tidligere nævnt har jeg gået med tanken om at få høns til haven. Det passer sig til min ide om...
Som tidligere nævnt har jeg gået med tanken om at få høns til haven. Det passer sig til min ide om at leve mere bæredygtigt og yderligere dyrke selvforsyningstanken endnu mere (økonomien kan falde fra hinanden, men jeg har stadig æg på bordet).
Jeg hev fat i Michael fra hønsegården.dk der har høns til salg og færdige startpakker – det virkede til at være et godt sted for mig at starte. Jeg aner ikke om jeg reelt er hønsetypen, så inden jeg går i gang med et større byggeprojekt til at give dem en del af haven (hønsehus, hønsegård og fast frit areal), virker det oplagt at lige nappe en nem løsning fra starten af og se det hele lidt an en sæsons tid.
Michael sørger han for ALT og det passede mig godt, så jeg sikre at komme rigtig fra start med dem. Det skete så her i fredags (d. 31 aug) hvor Michael var forbi med min startpakke.
Han medbragte
Michael fik hurtigt samlet huset på en placering i haven vi begge var enige om egnede sig fint, mens vi fik en god sludder omkring hønsene så jeg ikke var i tvivl om noget. Det tog ikke lang tid før huset med den tilhørende hønsegård var opsat, og de 3 nye beboere kunne komme ud af deres transport kasse.
Da min have er indhegnet hele vejen rundt fik de allerede dagen efter (lørdag) lov til at komme ud og bevæge sig frit rundt i haven. De fandt lynhurtigt nogen gode steder og gik på tur rundt i det meste af haven og skrabede rundt.
Det var også rigtig nemt at få dem ind i hønsegården igen, blot ved at roligt gå bad dem og styrer dem hen mod hønsehuset – de hoppede selv ind hvor den opstillet mad/vand var og jeg kunne lukke gården af og tage ud og handle.
De har dagligt fået lov til at være ude, om end jeg har opsat et midlertidigt hegn så de er afgrænset til kun den bagerste halvdel af haven.
Og i dag tirsdag skete det så – Mit første æg!
Efter 4 dage har den første høne været oppe og lægge et æg i sin redekasse! Debut både for den og mig!
Jeg bemærkede godt at den opførte sig lidt anderledes i dag – gik og pludrede lidt ekstra og skilte sig væk fra de andre flere gange hvor den gik tilbage til huset og satte sig i sin kasse. Det gjorde den en 3-4 gange, før der kom et æg.
Jeg lod den få lidt fred og 30 minutter efter var hønen ude og drikke vand og der lå et helt frisk æg i kassen 😀 Det gik hurtigere at få det første æg end jeg troede – fedt!
Høns vs hund og kat
Nu har jeg både hund og kat på ejendommen, men det er faktisk gået rigtigt godt mellem dem alle. Hunden har naturligvis forsøgt at jage hønsene lidt, men det er allerede kontrollabelt nu og de kan godt gå sammen uden de store problemer. Hunden er naturligvis ret interesseret i de nye.
Vil helst bare have introduktionen mellem de forskellige dyr overstået, så alle med det samme kan vænne sig til at være blandt andre arter, uden at toppes for meget. Og uden at jeg skal tage specielle hensyn (f.eks. at ikke kunne have hunden med ud i haven i samme område hønsene er).
Der kommer flere update senere når vi alle har lært hinanden lidt bedre at kende – nu vil jeg lave mig et blødkogt æg 🙂
Emner i denne artikel:SjællandJyllandFynLolland /...
Emner i denne artikel:Chili frøSåning af chili frøSpiring...
Emner i denne artikel:Opskrift til din egen effektive...
Går lidt med tanken om at lave en form for byttebørs...
Convert huspaalandet.dk to an app with one click! 80%...
Emner i denne artikel:Solceller på tagetBrændeovn?...
Emner i denne artikel:Hvorfor er en støttemur smart?Hvordan...
Emner i denne artikel:Hvorfor overhovedet bruge vinterdække?Hvorfor...
Emner i denne artikel:Brug en fyringsolie af høj kvalitetVælg...
17 svar til Så fik jeg høns i haven!