Først og fremmest skånes planterne, da jorden ikke presses sammen ved betrædning. Den luftige jord giver bedre vækstbetingelser for både blomster og grøntsager. Fladerne på siden af højbedene varmes af solens stråler, så man kan plante ud i højbede meget tidligere end i almindelige bede. Det er nemt at fordele kompost og gødning, og der kommer mindre ukrudt i højbede. Familiens yngste kommer heller ikke så nemt til at spille fodbold eller køre på cykel i bedene. Sidst, men ikke mindst er højbede mere ergonomisk korrekte, fordi man ikke skal bøje sig eller ligge på knæ for at arbejde med planterne.
KØB GRØNTSAGSFRØ HERSe mine egne højbede der er bygget af gamle træbrædder vi havde liggende.
Det er nemt at lave sit eget højbed. Man skal blot have en beholder af en eller anden slags. Den skal blot være lavet af et materiale, der ikke udleder skadelige stoffer. Overvej også materialets holdbarhed og udseende, så du får højbede, der også er flotte at kikke på i mange år fremover. Træ er et godt materialevalg, men nogle træsorter nedbrydes meget hurtigt. Robinietræ, lærketræ og egetræ er et dyrt, men både mlijøvenligt, holdbart og æstetisk smukt valg. Man kan selvfølgelig også bruge sten eller beton til sine højbede.
Højbede er en fantastisk god løsning til nyanlagte haver, som ellers kan se nøgne ud. Højbede giver dig også mulighed for at trække nyttehaven tæt på huset. Så kan du nemt hente krydderurter og grøntsager i højbede på terrassen. Overvej at vælge højbede i beholdere på hjul, hvis de skal stå på terrassen. Det gør dem fleksible i forhold til havemøbler, solsenge osv.
KØB UNIKKE HØJBEDE HERGrav jorden med en spade. Jorden skal ikke gennemgraves, men bare løsnes. Jo højere du laver dit højbed, jo mindre behøver du at løsne jorden. Sørg for at fjerne planterødder, sten, ukrudtsplanter og lignende. Hvis du ikke har en kompostbunke i din have, kan du uden tvivl hente kompost på nærmeste genbrugsplads. Kombiner jord- og kompostlagene med et lag af hø. Jo bedre kvalitet jord i højbedet, jo bedre trives planterne, og jo større bliver udbyttet af dine grøntsager.
Dyrk planter i små bakker i vindueskarmen i begyndelsen. Du kan så med fordel plante ud med nogle ugers mellemrum, så du løbende kan høste fra dine højbede. I løbet af sommeren skal du huske at vande planterne, gerne med brændenældevand, som virker gødende. Du skal måske også supplere dit hølag i løbet af sommeren, så du holder ukrudtet væk fra højbedene. Om efteråret fjerner du alle planterester fra bede og overdækker dem med pap, gamle gulvtæpper eller et godt lag kompost. Så er de klar igen næste forår.
Dr1 har tidligere (2005) lavet godt program “Den nye have” hvor Kuno bla. viser hvordan du kan bygge dit eget højbed – se det program hvis du selv vil have et højbed fra bunden i træ.