Krøyer-maleri Bordet dækkes havemøbler

Umiddelbart tænker de fleste mennesker ikke over, at der findes en rig og meget spændende udviklingshistorie indenfor havemøbler. De forskellige tendenser indenfor havemøbler lægger man ikke så meget mærke til i dagligdagen, men kikker du på malerier fra malerkolonien i Skagen og fotografier fra din egen barndoms sommerfrokost i haven, er det nemt at se, at der er sket meget indenfor kategorien havemøbler.

plastik havemøbler i pang farverAllerede på de kendte Skagensmalerier ses det tydeligt, at sommersolens stråler trak familie og venner udenfor, så de både kunne nyde hinandens samvær og solens varme. Typisk flyttede man de indendørs møbler udenfor og placerede dem i skyggen af havens æbletræer. Borde og stole blev suppleret med havebænke og mere primitive bænke af træ.

I efterkrigsårene blev de fleste havemøbler fremstillet i solide materialer som træ og bambus. Pengene var små i de fleste hjem, og et havemøbel var som regel en dyr anskaffelse, der nænsomt blev stillet frem om sommeren og sat under tag om vinteren. Efterhånden som samfundet blev rigere i løbet af 1960’erne og 1970’erne, blev der også eksperimenteret mere med både materialer og farver. Havestole med sæder af snoreflet i plastic og i strålende farver var pludselig at finde overalt.

Havemøbler af plastic var dominerende i 1980’erne, og brug og smid væk-kulturen viste også sit ansigt indenfor havemøbler. Hvor man tidligere havde værnet om havemøblerne, blev det pludseligt almindeligt at lade havemøbler stå ude om vinteren. Om foråret smed man de gamle havemøbler ud og købte nye. Indenfor tøj og smykker var pangfarver et hit, og den tendens smittede af på havemøblerne. Havemøbler i plastic var ikke bare hvide, men kunne også fås i årets modefarve.

Siden årtusindeskiftet har der været fokus på miljø og bæredygtighed, og det har også forandret vores forhold til havemøbler. Det er igen blevet moderne med teak og andre træsorter. Brug og smid væk-kulturen er fortid. Hvis man sætter sine havemøbler ind om vinteren og generelt passer godt på dem, kan de i princippet vare hele livet. Det er også en af grundene til, at materialet polyrattan er blevet meget populært i de senere år. Det er både smukt og utroligt holdbart. Hvis man vælger havemøbler af bæredygtige materialer og tager godt vare på dem, er man med til at passe på miljøet og beskytte naturen.

I de senere år er sortimentet af havemøbler udvidet med mange nye møbeltyper, f.eks. ude-barer og ude-senge.

One thought on “Havemøblernes historie”
  1. Rigtig god artikel! Kan du ikke forklare hvad navnet retro-havemøbler referer til? Altså, er der en bestemt tidsperiode, som vi foretrækker havemøbler fra mere end andre tidsperioder, eller er det bare generelt for alle havemøbler, der er retro?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.