organiske gulerødder økologi

Mennesket har i tusindvis af år dyrket forskellige slags afgrøder for at føde sig selv og husdyr, men først i den tidlige middelalder opstod køkkenhaven, som vi kender den. Munke dyrkede lægeurter, krydderurter og grøntsager i afgrænsede bede i klostergården. Som regel var der også en frugthave udenfor klosterets mure, så munkene stort set var selvforsynende. På slotte og store herregårde var det også almindeligt med en stor park eller prydhave suppleret med frugt- og køkkenhaver.

KØB GRØNTSAGSFRØ HER

Efter industrialiseringen og især i de seneste tredive år er det blevet almindeligt, at vi kan købe alle slags grøntsager og frugt året rundt. Køkkenhaven mistede med velfærdssamfundet sin værdi som forsikring mod fødevareknaphed. I en lang årrække forsvandt køkkenhaven fra danskernes haver, men i de seneste år har interessen igen været stigende. Det skyldes både et ønske om at bruge arbejdet med køkkenhaven som en afslappende fritidsaktivitet, men sikkert også forbrugernes voksende bevidsthed om fødevarernes tilblivelse. I ens egen køkkenhave bestemmer man suverænt, om der skal anvendes sprøjtemidler.

far og søn i køkkenhaven

Køkkenhaven behøver ikke at være stor. I en køkkenhave på 40 kvm kan man sagtens høste et betydeligt supplement til familiens forbrug af grøntsager. Jo større køkkenhaven er, jo mere arbejde skal der også investeres i haven. Det handler ikke kun om at plante og luge i køkkenhaven, men der skal også afsættes til at høste, koge, sylte og fryse frugt og grøntsager, så de kan holde sig hele vinteren. Det er en god idé at begynde med en mindre have og udvide, efterhånden som man får mere og mere erfaring.

Køkkenhaven skal placeres et sted, hvor der både er læ og masser af sol. Jorden skal helst være sund og ikke have alt for mange rødder. Sørg for, at der også er en bænk eller plads til havemøbler i køkkenhaven, så du har et sted at sidde og nyde synet af den. Skellet mellem prydhave og køkkenhave behøver ikke at være rigidt. Du kan sagtens plante tulipaner, solsikker eller andre blomster i din køkkenhave. Vælg afgrøder efter din smag og den tid, du har til rådighed. Husk at bede ikke behøver at være firkantede stykker jord med lige rækker af radiser og ærter, men sagtens kan være runde elle sættes op i en god arbejdshøjde som højbede.

organiske gulerødder økologi

Det både sjovt og lærerigt for børn at hjælpe med alt fra planlægning til indretning og dyrkning af køkkenhaven. Gulerødder, som man selv har sået, passet og trykket op ad jorden, smager helt anderledes end dem, man køber i supermarkedet. Og så er de tilmed sunde og fri for giftige sprøjtemidler.

By Claus

Claus er en passioneret havemand, der deler sin viden og erfaringer om havearbejde, dyrepleje og livet på landet gennem sin blog om livet på landet. Han tilbringer det meste af sin fritid i sin frodige have, værkstedet og på gården sammen med sin familie, der tager sig af en dejlig flok dyr, herunder grise, heste, høns, hunde og katte. Følg med og få inspiration fra Claus' oplevelser og hans stræben efter harmoni mellem naturen og dyrene omkring ham.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.