havemøbler design hynder servietter

I dag handler alt om personlig branding og om at skille sig ud fra mængden. En ting er at anskaffe sig nye havemøbler, et andet er at gøre dem personlige. Hynder er en god måde at sætte sit personlige præg på et nyt bord og bænksæt, havestole eller hængesofa. Udover at give større sidde- og liggekomfort gør en smart hynde også havestolen eller solstolen mere hjemlig og hyggelig at se på. På raffineret vis kan du samtidig fortælle omverdenen, at du har et stort overskud og er fuld af kreativitet.

hynder omtræk havembler

I de fleste byggemarkeder og møbelbutikker finder du et større udvalg af hynder i forskellige tykkelser, former, farver og kvaliteter. De fleste hynder har fyld af skum. Det kan enten være polyetherplader med en god fasthed eller koldskumsplader, der både har god fasthed og rigtig lang holdbarhed. Koldskumspladerne bruges meget til hynder til havebænke og havestole. Betrækket er ofte af et brandhæmmende materiale, bomuld eller lærred. Stoffet kan være ensfarvet, stribet eller mønstret afhængig af tidens modeluner.

Producenter af havemøbler af bedre kvalitet tilbyder ofte hynder i eget design, der er specialfremstillede til firmaet. Har man allerede investeret mange penge i at købe havemøbler i en luksuriøs kvalitet, vælger mange at anskaffe sig de matchende hynder. Hvis man har betalt mange penge for både bord og bænksæt samt hynder, er det helt naturligt at passe godt på tingene. Derfor anskaffer mange sig en hyndeboks, hvor hynderne kan opbevares, når de ikke er i brug. En hyndeboks kan være udformet i plastic eller træ, men det er vigtigt, at hynderne opbevares tørt, og at der er god ventilation, så hynderne ikke risikerer at blive jordslået.

For de lidt dyrere hynder kan ombetrækning komme på tale, hvis hynderne er blevet slidt, bleget af solen, eller hvis du bare gerne vil have et andet look. Specialsyede hynder ses stadig oftere til både havemøbler og møbler indenfor. Her kan forbrugeren få lov at sætte sit ultimative præg på de nye havemøbler, og der kan som regel også bestilles matchende duge og servietter. En eksklusiv finesse kan være ejerens monogram broderet på hynderne eller hynder i særlig dyre materialer.

Er du handyman eller gør det selv-kvinde kan du selv give sig i kast med ombetrækningen. En del aftenskoler tilbyder kurser i ombetrækning af møbler, herunder hynder. Ofte er det dog nok at sy pyntebånd, specielle knapper eller sløjfer på færdigkøbte hynder for at opnå det helt personlige præg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.