Du skal helst beskære dine træer rigtigt første gang. Fejlbeskæringer giver træerne store sår, som kan blive til store, grimme huller eller endda forkorte træernes levetid. Træets bark skal helst kunne dække de sår, der opstår efter bortskæring af syge eller generende grene. De fleste træer og buske kan komme sig over at blive beskåret, men visse typer bør ikke beskæres om vinteren. Det er derfor bedst at beskære i sommerperioden, så såret kan nå at hele, inden vinteren sætter ind. Marts er dog også en af de vigtige måneder mht. beskæring af havens frugttræer og buske.

Du skal skære grenen af helt inde ved stammen uden at skære i selve stammen. Den ring, der sidder omkring roden på grenen, skal bevares af hensyn til træets heling. Hvis grenen er tyk og tung, kan du først skære noget af den af længere ude på grenen, så du kan arbejde præcist og ubesværet, når du skærer den sidste del af tættest på stammen. Ved at skære grenen i flere omgange forhindrer du også, at barken på stammen rives af, når grenen falder ned. Tidligere var det meget udbredt at smøre et sårhelingsmiddel eller maling på såret. Den fremgangsmåde har i bedste fald ingen effekt.

Buske, der får lov at gro frit, vokser med tiden op til at blive ret høje og åbne forneden. Busken kan på den måde blive til et fint, lille træ med en eller flere stammer og en krone, hvis du fjerner de nederste grene. Det er dog ikke så hensigtsmæssigt, hvis busken har en funktion som hæk eller hegn, hvor den skal afskærme haven. I dette tilfælde kan du skære alle grene ned til ca. 20 cm over jorden, så busken året efter sætter en masse nye skud fra bunden. Fjern eventuelt nogle af de nye skud, så de resterende har plads til at udvikle sig ordentligt. Samme fremgangsmåde kan du anvende på buske, som trænger til en foryngelseskur. De kraftigste og mørkeste grene skæres af ca. 20 cm over jorden en gang om året umiddelbart efter blomstring. Med beskæring kan du også skabe hække og buske i fantastiske figurer og faconer, men det kræver kreative evner og tålmodighed.

Af værktøj kan du til de helt store grene og stammer benytte en motorsav eller en almindelig sav. Til grene kan du bruge et ørnenæb med eller uden udveksling. Og til de helt små grene kan du sagtens benytte en rosensaks.
Til hækken kan du bruge en hækklipper – det anbefales at bruge en med benzin eller el motor for at få en jævn klipning. Du kan rette af efterfølgende med en manuel hæksaks hvis det ønskes.

Video – Beskæring af frugttræer & frugtbuske

http://www.youtube.com/watch?v=zUWqjRXJBVY

Video – Beskæring af træer

http://www.youtube.com/watch?v=nIi1DasnJx4

Jeg gik på udkig efter potentielle drivhuse i februar og fandt frem til et 11,5kvm drivhus med polycarbonat vinduer. Jeg har valgt polycarbonat over glas pga. dens forbedrende effekt på at holde på varmen og skaber mindre temperatur udsvingninger. Desuden forlænger man sin sæson en smule i forhold til glas (Dette er andres erfaringer og har fulgt dem).

Jeg fik drivhuset leveret i starten af marts – efter yderligere research på nettet, besluttede jeg mig for at lægge fliser under drivhuset, dels pga. det meget ukrudt der er i haven samt at holde mus, muldvarpe, mosegrise mv. ude – de er overalt herude på landet.
Jeg bestilte ca. 20m2 bondesten og noget grus. Sidst i marts gik jeg og en ven i gang med skovl og spade hvor vi fik gravet ud til der hvor jeg ville have drivhuset stående. Derefter blev der fyldt op med grus, pladevibreret og sten blev lagt.

Drivhuset blev købt med stålsokkel der blev støbt fast med 6 punkter i 1 meters dybde – det gjorde lidt ondt at skulle pille de nylagte sten op, men resultatet blev nu ok. Jeg måtte blot skære et par af stenene lidt til.

Efter sokkel var støbt og fået 24 timer til at tørre gik vi i gang med at opbygge selve drivhuset – det kan være lidt tricky nogen steder og man skal minimum være 2 personer. Det lykkedes dog til sidst at få det rejst og få polycarbonat pladerne isat.

Jeg bestilte med vilje nogen ekstra sten til en gangsti, men må indrømme at jeg er gået en smule død i det med at lægge sten, så har valgt at bruge dem til et højbed inden i drivhuset i stedet for. Det er blevet rigtig godt syntes jeg og giver en god ro inde i selve drivhuset.
Jeg har fyldt højbedet op med en Champost blanding. Yderligere er der kommet 4 kapillærkasser ind og et lille plantebord.

Jeg har i forårets løb ikke holdt mig tilbage med at så forskellige ting (op mod 40 chili planter) + en række tomat og agurke sorter. Det er naturligvis alt for meget til sådan et drivhus.
Jeg har nok også plantet tingene alt for tæt inden i drivhuset lige nu, men syntes det var så svært at holde mig tilbage – i højbedet har jeg sat 12 planter (3 agurk, 3 tomat, tomatillo, ananaskirsebær samt chili) og jeg har faktisk også plantet 3 jordbær ind i det bed også. – Når det bliver for vildt derinde, må jeg fjerne nogen af dem.
I plantekasserne har jeg plantet 2-3 chili pr kasse, samt endnu en mini agurk, vandmelon samt en dværg ananaskirsebær.

De resterende chili ryger nok i krukker samt bliver plantet langs min sydvendte mur.

Så herfra står den på pleje af de kære planter – har allerede haft en lang kamp igennem foråret med de grønne bladlus, men har været over dem dagligt og virker lige nu til at der ikke er flere. Men men – ved godt at jeg lige pludselig ser dem igen. Enten alene eller en stor bladlus med ca. 10 små bladlus unger omkring sig.
Generelt plejer jeg at klemme dem hvis der kun er enkelte og ellers får de med vandsprøjten til de alle er skyllet af – dette gentages et par gange om dagen til de er helt væk. Alternativt kan man bruge en insektsæbe mod skadedyr.

Jeg vil forsøge at holde huspaalandet.dk opdateret som vi kommer igennem sæsonen – er sikker på der nok skal komme en del udfordringer mht. skadedyr og sygdomme. Jeg prøver dog at lave de forholdsregler jeg lige kan. Kan nævne at jeg fx er ved at anlægge stort blomster bed lige op af drivhuset, der både tiltrækker nyttedyr der kan gå efter de skadedyrene, samt nyttedyr som bier der kan hjælpe med bestøvning af de enkelte planter jeg har i drivhuset som ikke er selvbestøvende.

Lige nu vælter alt fra mælkebøtter, bjørneklo, skvalderkål, skrappe, brændenælder mv. op af jorden. Du skal gå efter dem nu mens de er små og endnu ikke spredt deres frø.

Mælkebøtter

Tag fx mælkebøtten ligeså snart du ser de gule blomster. Jeg bruger selv en såkaldt Tomatkniv til at stikke ned i roden så dybt som muligt. Mælkebøtter spreder sig utroligt hurtigt hvis du ikke er over dem – de kan være smukke i sit gule flor, men kort efter man ser de gule blomster, vil de være klar til at sprede deres frø via de dunagtige frøbærere der blot skal bruge en lille brise til at flyve langt væk.

Bedste metode til at forebygge denne ukrudt, er at holde dem nede som beskrevet ovenover, samt holde en sund plæne hvor nye frø aldrig får en chance. (gødning af plæne, vertikalskæring, eftersåning, topdressing).

Sørg for at bortskaffe disse mælkebøtter ordentligt, da de vil ligge og viderudvikke deres frø hvis du blot smider dem i en bunke i haven. Personligt brænder jeg altid mine spandfulde mælkebøtter på min bålplads.

Brændenælder

Brændenælder er også nemmest at få bugt med her i foråret mens de pibler frem – jorden er forholdsvis fugtig og rødderne sidder løs. Brug en spade eller greb og stik ned under nælderne – sørg for at få hele roden med op. Lad den enten tørre ud på overfladen eller brænd den af på et bål.

Bjørneklo

Bjørneklo, skrappe ol. skal du fjerne lidt på samme måde som mælkebøtten. Få fat på en spade og stik dybt ned i roden af planten. Jo dybere du kommer, desto større chance for den ikke kommer op igen. Kommer den alligevel, giver du den blot endnu en tur med spaden.

Skvalderkål

De mere sejlivet ting som skvalderkål og forskellige ukrudtsgræsser er svære at få bugt med pga. deres rødder. Bare 1-2cm af en rodstump kan danne en ny plante og rødderne vokser hurtigt.
Nogen vælger den kemiske vej med round-up eller lign., men med hårdt arbejde igennem nogen år, kan man manuelt godt blive ret fri for dem.
Først grave jorden godt igennem til en 30cm dybde og fjern alle rødder manuelt – op i en trillebør med dem og kør alle læs på bålet. Det vil tage tid, men du kan godt få rigtig meget med op. Kultiver jorden godt så den bliver dejlig løs – fjern løbende alt plantemateriale du finder.
Du kan nu plante stedet til – enten med lave kløver eller noget med længere stilke så du har syn indtil jordbunden. Løbende over sæsonen kigger du et par gange om ugen på jordstykket og går det igennem tæt – fjern alt ukrudt du ser der kommer op og træk hele rodnettet med op på skvalderkål og kvikgræs – det er muligt nu jorden er så løs. Efter et par sæsoner vil du være helt fri for denne ukrudt.

Og nu du har skvalderkål, så få lidt glæde af den også – de nye bladskud smager fantastisk i en salat og er ganske sundt. En virkelig overset spise.

Hvor høj skal hækken være? Ønsker du at afskærme din have fra nysgerrige blikke, eller vil du gerne selv kunne kikke ud på vejen, når du sidder på terrassen? Hvis du ønsker en høj hæk, skal du også tænke på, at den høje hæk kommer til at kaste mere skygge end den lille. Tænk også på, hvordan hækken vil se ud i forhold til resten af haven. En hæk skal have 15% smig, altså 30 cm hvis hækken er to meter høj. Hvis hækken skal være 20 cm bred i toppen, skal du bruge 80 cm ved jorden. En lille have med en overvældende hæk er ikke harmonisk, og i det tilfælde kan det være en bedre løsning at sætte et stakit eller plankeværk op.

De bedste måneder at anlægge en ny hæk er enten i foråret april-maj eller efteråret omkring september – det vil give hækken den bedste chance for at komme godt i gang – men du kan nu altid forsøge at plante dem. Husk blot at holde rødderne fugtige med vand i en lang periode – jo mere du afviger fra de anbefalede måneder, desto mere skal du hjælpe hækken med at få vand og næring.

Mange mennesker forbinder en havehæk med en hæk af liguster eller bøg, men du kan bruge mange andre arter som hæk – personligt er min hæk af tjørn (Se billedet oven over fra min have). Stedsegrønne hække som taks og kristtorn er smukke at se på hele året og afskærmer effektivt en mindre køn udsigt. Nogle mennesker forbinder de stedsegrønne hække med kirkegårde, så det er en smagssag. De fritvoksende stedsegrønne hække kan f.eks. være bjergfyr, dværgfyr, mahonia og laurbærkirsebær, og de minder på ingen måde om kirkegårdenes velfriserede hække. Det at hække kan være fritvoksende, betyder dog ikke, at de er vedligeholdelsesfri. Med nogle års mellemrum skal du fjerne ældre grene i de fritvoksende hække, så der bliver plads til nyvækst. Hvis den fritvoksende hæk er af en type, som breder sig mere, end du havde forventet, da du plantede den, kan du ende med at skulle beskære og klippe en hæk, som slet ikke egner sig til klipning. Hvis du har børn, skal du overveje, om du overhovedet skal vælge en hæk, som sætter bær. Børn kan nemt fristes til at spise de kønne, men giftige bær. Surbæk kan dog udmærket bruges som fritvoksende hæk, og de ugiftige bær egner sig til syltning.

Alt i alt er der mange fordele ved at vælge en hæk frem for et plankeværk. Udover læ og afskærmning giver en hæk også et rigere fugleliv i haven. Hvis du klipper og beskærer din hæk korrekt, kan den sætte blomster og bær. Medmindre du vælger en fritvoksende hæk, er du dog nødt til at klippe hækken en eller to gange om året. Vælg en hæk, der passer til dit hus og resten af din grund, så helhedsbilledet bliver harmonisk og indbydende.

Vedr. klipning plejer jeg at klippe min tjørnehæk første gang omkring Sct. Hans og så får den endnu en tur om efteråret når jeg syntes den trænger og vejret passer til det. Husk at du med stor fordel kan bruge dit grenaffald i den egen have, ved at hakke dem i en kompostkværn og omdanne grene til flis lige efter klipningen. På den måde kan du bevare næringen i egen have samt lave et beskyttende lag der holder ukrudt væk (10 cm flis burde være nok).

Herunder er et billede af min hæk da jeg overtog huset sidst i maj 2011 – den havde fået lov at vokse frit igennem flere sæsoner, så det tog en hård hånd at komme ind til kernen igen. Det kostede naturligvis lidt på udseendet, men efter lidt tid retter hækken sig fint igen. På billedet kan ses at jeg har klippet den ene side.

Og rigtig nok har jeg været på i mange år uden noget decideret ferie – jo en dag her og dag der, men meget langt imellem de rigtige ferier. Som selvstændig kan det være svært at slappe helt af, da alt afhænger af du har kontakt og føling med tingene.

Uanset hvad så tog jeg beslutningen at: Nu skulle det være!

I stedet for at rejse ned til en tropeø og fede den på stranden, så ville jeg hellere bruge min tid i min nye have – der har været så mange ideer igennem efteråret og vinteren jeg ønskede at få ført lidt ud i livet, men virkede altid lidt svært at få prioriteret i forhold til firmaet.

Det kan måske virke som mere arbejde end fri for nogen, men jeg har virkelig nydt det, lært en del og har fået en masse ny energi.

Drivhuset

Jeg startede min ferie med at få gravet et stort hul i haven – jeg havde allerede bestilt og fået leveret et 10,5kvm drivhus samt grus/fliser som blot ventede på at komme ud i haven. Det tog et par dages hårdt arbejde at få gravet alt ud og fyldt op igen med grus og anlagt fliser. Er ikke noget jeg har prøvet før, så var en meget god øvelse i at forstå hvad der skal til for at en stabil overflade i mange år.

[Vis som slideshow]

Drivhuset i polycarbonat har jeg så efterfølgende fået opsat – tog ca. 2 dage. Det er blevet støbt fast med cement til ca. 1 m dybte på 6 punkter.

Da der var et lille overskud af fliser har jeg forsøgt mig med at opbygge et højbed inde bagerst i drivhuset – det virkede til at fungere rigtig godt og de har fået lov at blive der. Jeg har efterfølgende fyldt det op med noget god ren muld fra haven blandet op med Champost. Regner med at udplante chili og tomat lige efter den kommende nattefrost vi får om et par dage og om en uge+ skal agurkerne også ud på deres faste plads.

Jeg har en god blanding af følgende planter – både selvdyrket fra frø og andre købt i gartneri: 5-6 tomat planter, 4-5 agurk, 15 chili, et par alm peber. De vil blive udplantet både i det store bed og jeg vil bruge en 3-4 plantekasser med selvvandings kasse samt et par krukker.
Planen er også at forsøge at sætte lidt jordbær inde langs kanten i bedet, så jeg måske kan høste lidt tidlige bær i juni.

Er sikker på jeg har alt alt for meget til drivhuset, men hvis jeg kombinerer bed, plantekasser og krukker, regner jeg med at kunne flytte nogen af tingene ud på friland når det bliver nødvendigt.

Update: Jeg har nu lavet et mere dedikeret indlæg omkring anlægning op opbygning af drivhus i haven.

Højbede

Et andet projekt jeg har haft i tankerne var højbede til at dyrke lidt grønsager i. Det meste af min forhave er invaderet af skvadderkål, kvikgræs og andre genstridige planter. Jeg har forsøgt at nakke dem forskellige steder i haven, men kan godt se det bliver en meget lang kamp hvis jeg skal ende ud som vinderen.
Jeg forsøgte sidste år at lave en lille grønthave i forhaven blandt alt ukrudtet, men det blev noget bøvl og flere af grønsagerne blev kvalt selvom jeg forsøgte at holde det nede.

[Vis som slideshow]

Derfor prøver vi nu igen, blot i et par nybygget højbede og renere jord. Højbedene er lavet af indkøbte terrasseplanker i lærketræ. Jeg bestilte træet online og fik det leveret til døren i starten af april.
Det tog blot et par timer et lave mål (200*100cm pr bed), save træet i de passende stykker og skrue dem sammen. Jeg gav alt træet en koldpresset linolie behandling og det fik 5 dage til at tørre.
Derefter skulle jeg igen have fat i pæleboret og lave 12 stk huller i ca 90 cm dybde og de 2 højbede kunne elegant nedsænkes og hullerne blev fyldt op igen.

Resterne fra min Champost blanding der var i overskud fra drivhuset er blevet fyldt i disse højbede, blandet op med lidt alm. havekompost og muld der blev gravet op under drivhuset – tror det er en fornuftig og porøs nok blanding til årets grønthøst – vi får at se
Umiddelbart er planen at udnytte højbedene til at få dyrket de simple ting som: Ærter, løg, porre, gulerødder, radisser mv.

I jorden omkring højbedene vil jeg nok prøve lidt kartofler og lidt majs samt jeg vil sætte en vandmelon op af min sydmur.

Citrontræ

En af mine investeringer faldt på et citrontræ – jeg har altid drømt om at have sådan et og elsker citron til både drikke og i mad (specielt de asiatiske retter). Jeg fandt mit citrontræ i den lokale planteskole og vidste med det samme at NU var timingen rigtig.

Jeg har allerede nappet en 8-10 citroner fra træet – både fordi de var godt modne og klar til at blive nydt, men også i tanke på at som med mange andre planter, gælder det om at give planten en grund til at sætte nye blomster og derved frugter. Bugner den allerede med frugter ser den ingen grund til at lave flere, da dens overlevelse allerede er sikret.

Det sagt, så er der nu masser af citroner tilbage på den – faktisk helt op mod 25 på trods af dens størrelse – og der er både nye grønne citroner på vej og de første blomster har nu efter en lille mdr. nu også åbnet sig.
Det siges at en citron tager op mod 1 år at blive moden, så bliver nød til at holde mig lidt i skindet fremover
Jeg må sige at jeg er blevet rigtig glad for dette specielle træ – de kræver lidt arbejde at holde den i rigtig temperatur dag/nat, men det er tiden værd.

En af de første citroner jeg høstede, tog jeg de 6-7 frø og smed direkte over i noget så-/prikkeljord. Bakken blev stillet op på min hylde over brændeovnen og jeg glemte lidt om den. Ca. en uge efter kiggede jeg til den og hovsa – et lille kim var på vej op. Jeg gav den straks noget vand og efter et par dage var der 5 af frøene der havde spirret.

De har nu fået en plads i vindueskarmen og jeg vil naturligvis prøve at dyrke disse op til træer der evt. kan give frugt (der er aldrig garanteret at selvdyrket citron planter med tiden vil sætte blomster og man skal forvente fra 5-7 år før man ser de første blomster). Så det er et af de længere projekter, men dem skal der helt sikkert også være plads til.

Græsplænen

I starten af april fik jeg fingerne i en vertikalskærer til plænen – min plæne er ret forpint og har brug for en masse kærlighed for at komme på højkant igen.
Lidt for ivrig og for tidligt gik jeg ud og vertikalskar baghaven på kryds og tværs – den var virkelig effektiv og hev rigtig meget filt materiale op der i mange år har kvalt plænen. Det har dog givet en del store bare pletter der hvor mosset fx havde taget over.
Jeg eftersåede naturligvis og har givet et tyndt lag sand – dog var det lige en mdr. for tidligt at lave denne operation da plænetemperaturen ikke har været høj nok til at plænen hurtigt har kunne reparere sig selv.

Tror dog ikke det er nogen større katastrofe, men vil blot have en lidt grim plæne i lidt tid.
Resten af min græsplæne har jeg tænkt mig at klippe godt tæt her i maj og efterfølgende får det en tur med vertikalskæren og eftersåning samt en topdressing.

En af mine udfordringer med plænen udover mange mosegris/muldvarpe huller er at min hund har en tendens til at tisse de samme steder – det er græsset slet ikke glad for og det dør. Jeg har ikke lige fundet en god løsning på dette endnu.

Afbrænding af efterårets grene

Alle de grene fra efteråret jeg af forskellige årsager ikke har lavet til flis er for et par dage siden blevet brændt af – det var dejligt at komme af med dem og give lidt plads i baghaven. Og hvem elsker ikke et godt bål?
Bålet giver samtidig en god måde at bortskaffe ting man ikke ønsker der skal sprede sig i haven – fx har jeg været ude og nappe alle mælkebøtter jeg havde i haven og de er straks blevet brændt så de ikke bare ligger et sted og fortsat udvikler deres frø.
Det kunne også være svampeangrebne træer og planter eller hvis du har enkelte planter der er invaderet med skadedyr (spinnemider mv).

Et par frugtbuske + vin

Jeg fik fat i et par hindbær buske, en solbær og en vin til et god pris – jeg har sat dem alle op af min sydvendte mur og ser frem til hvad de vil give de kommende år.

Kommende projekter

Udover at følge haven og nye den, har jeg planer om at få bygget mig en ordentlig kompostbeholder – med 2 eller 3 rum. Den vil også blive bygget af lærketræ.

Jeg skal også have rettet mine bede af omkring drivhuset og straks få plantet en række brugbare blomster der tiltrækker nyttedyr som forhåbentlig vil hjælpe mig med at holde drivhuset fri for de satans skadedyr. Jeg burde dog have været i gang med disse blomster tidligere, men pga. byggerod har jeg måtte skubbe det lidt.

En anden lille drøm er at opbygge en udendørs ovn til min terrasse hvor jeg bla kan bage brød, pizza mv. Syntes ikke specielt om de modeller man kan købe til overpris, så vil læse mig lidt frem til at få bygget min egen præcis som jeg godt vil have den.

Vi bor i lejlighed i København og har gennem flere år snakket om at købe hus, så vores unger kan få en have. Men at træffe sådan en beslutning er absolut ikke nem. Vi begge arbejder i København og samtidig er vi rigtig glade for byen. Byens parker og grønne områder kan dog ikke erstatte en have.

Det med at flytte fra København til en anden større by, købe en større lejlighed og beholde vores kolonihave i København eller købe et hus på landet er bestemt ikke en nem beslutning.

Vores overvejelser

Et hus på landet med jord, hvor der var mulighed for at gå på jagt samt at have naturen ligge ved hånden, ville være rart. Jeg går selv på jagt og elsker naturen og det vil jeg gerne give mine børn. Men det betyder så også, at vi skal være chauffører altid. Når ungerne skal til og fra fritidsaktiviteter, legekammerater osv., hvilket først vil stoppe når de er store nok til at cykle sikkert, kører på knallert eller tage bilen. Altså mindst 10-12 frem i tiden og dette kunne vi ikke leve med.

Købe en større lejlighed og beholde kolonihaven, vil give os haven om sommeren, men ikke om vinteren og vi kan mærke på ungerne de har brug for at komme ud lige så ofte om vinteren som om sommeren. Vi er selv bedst til at komme ud om sommeren. Så den løsning vil heller ikke være holdbar i længden for vores børn.

Vi endte med at købe en stor villa med have lidt udenfor København og så håber vi det er den rigtige beslutning. Vi ser i hvert fald meget frem til at overtage huset og ikke mindst at give børnene mulighed for at kunne løbe ud i haven og lege uden at vi skal råbe ”pas nu på cyklerne, bilerne, etc.”

Hvad er en kolonihave?

Der er mange som ikke er klar over, hvad en kolonihave egentlig er. Mange tænker det er et lille skur og et stykke jord på størrelse med et frimærke, men det hedder en nyttehave.

En kolonihave er egentlig et lille sommerhus i byen, som kun må bruges i en vis periode om året (ca. 6 måneder) og det består af en rimelig pæn grund, i vores tilfælde 500 m2 samt med et hus på maksimalt 50 m2 med både køkken og bad inkl. bruser og træk/slip. Præcis som et sommerhus.

Haven kan dyrkes som en normal villa have med frugttræer, urtehaver, krydderurter, drivhuse, sandkasser osv. Eller kort sagt, alle havens glæder og sorger for der vil komme skadedyr og genere dine bede, frugter og grønsager.

Derudover kan du i København erhverve sådanne kolonihaver fra ca. 200.000 kr. og op efter, så rigtig mange mennesker kan stadig være med.

Det er bedst at placere frø på et overdækket foderbræt, så foderet holdes tørt og ikke dækkes af sne. Kantlister omkring brættet forhindrer, at vinden blæser frøene ned, og hvis der kun er kantlister på tre af siderne, er det meget nemmere at rengøre foderbrættet. Du skal nemlig huske at rengøre det jævnligt, så fuglenes ekskrementer ikke spreder sygdom. Jo større foderbrættet er, des færre slagsmål opstår der mellem fuglene. Hvis du har en stor have, kan du overveje at opstille foderbrættet og foderautomater flere forskellige steder, så fuglene undgår at udkæmpe udmarvende territoriekampe.

Hvis man selv eller naboen har kat, bør foderbrættet sætte på en glat stolpe, som placeres frit i haven, så fuglene kan se katten, når den kommer, og så katten ikke kan ligge på lur. Spurve vil dog gerne have foderbrættet tæt på en hæk eller buske, så de hurtigt kan gemme sig, hvis der kommer en spurvehøg forbi. Sæt gerne foderbrættet et sted, så du har udkik til det fra køkkenvindue eller havestue og kan følge med i fuglelivet i løbet af vinteren. Du vil måske også observere egern, som stjæler fuglefoderet og gnaver i mejseboldene. Det røde egern er fredet, så du må ikke bekæmpe det, men du kan gøre foderet sværere at nå for egernet ved at ophænge foderet under en glad plade på en gren. Men du kan jo også acceptere, at egernet også har svært ved at finde føde i vinterhalvåret og lade det forsyne sig, inden du fylder op på foderbrættet eller i foderautomaten.

I princippet kan alt organisk materiale komposteres. De fleste ved, at blade, grene, afklippet hæk, græs og andet haveaffald kan bruges, men man kan faktisk også anvende affald fra køkkenet. Det tager lidt længere at nedbryde æggeskaller, kaffefiltre og appelsinskaller, men de gør ingen skade i kompostbunken. Det kræver blot, at man gør det til en vane at smide det egnede køkkenaffald i kompostbunken i stedet for i skraldespanden. Det er mindre hensigtsmæssigt at komme f.eks. kødrester fra måltider i kompostbunken, og ekskrementer fra mennesker og kæledyr bør af hygiejniske grunde ikke anvendes. Gødning fra heste, kaniner og høns kan fint anvendes. Køkken- og haveaffald skal hakkes i så små stykker som muligt, inden de smides i kompostbunken. Grenene i kompostbunken nedbrydes lidt langsommere end de fleste andre ting, så de er med til at sikre, at der kommer luft til alle lage i kompostbunken.

Fra tid til anden er det en god idé at vende kompostmaterialet med en gravegreb, og hvis det bliver alt for tør, skal det vandes en smule. Hvis der ikke kommer ilt nok til kompostmaterialet, kan det komme til at lugte meget grimt, og det vil ikke kunne anvendes som plantenæring. Tit opdager man først den grimme lugt, når man vender kompostmaterialet med gravegreben, men det er ikke for sent at gribe ind. Rod op i komposten, og tilsæt halm, tørre kviste eller græstørv, så komposteringsprocessen igen kommer på rette spor.

Mange bryder sig ikke om synet af en kompostbunke i haven, og de store kompostbeholdere, som man kan købe i byggemarkederne, er ikke meget kønnere. Placer din kompostplads i en afkrog af haven, og plant nogle buske eller en hæk omkring den. Har du overskud til det, kan du lave ruminddelinger, så der er plads til kompost med forskellig omsætningsgrad. På den måde kan du også blande færdig kompost i en bunke, der kommer til at lugte fælt og derved redde den pågældende kompostbunke. Det vigtigste ved din komposteringsplads er, at der er åbent i bunden, og at siderne enten er helt lukkede eller kun har små åbninger. Komposten må som sagt ikke tørre ud. Omdannelsesprocessen fra have- og køkkenaffald til færdig kompost varer som regel et til to år.

Personligt vil jeg bygge min egen kompostbeholder med 2 rum og få udskiftet den lille plastik kompostbeholder der stod her da jeg overtog huset. Jeg vil nok følge vejledningen fra “Den nye have” programmet på DR1, hvor Kuno bygger en kompostbeholder i lærketræ – se programmet her.

Allerede på de kendte Skagensmalerier ses det tydeligt, at sommersolens stråler trak familie og venner udenfor, så de både kunne nyde hinandens samvær og solens varme. Typisk flyttede man de indendørs møbler udenfor og placerede dem i skyggen af havens æbletræer. Borde og stole blev suppleret med havebænke og mere primitive bænke af træ.

I efterkrigsårene blev de fleste havemøbler fremstillet i solide materialer som træ og bambus. Pengene var små i de fleste hjem, og et havemøbel var som regel en dyr anskaffelse, der nænsomt blev stillet frem om sommeren og sat under tag om vinteren. Efterhånden som samfundet blev rigere i løbet af 1960’erne og 1970’erne, blev der også eksperimenteret mere med både materialer og farver. Havestole med sæder af snoreflet i plastic og i strålende farver var pludselig at finde overalt.

Havemøbler af plastic var dominerende i 1980’erne, og brug og smid væk-kulturen viste også sit ansigt indenfor havemøbler. Hvor man tidligere havde værnet om havemøblerne, blev det pludseligt almindeligt at lade havemøbler stå ude om vinteren. Om foråret smed man de gamle havemøbler ud og købte nye. Indenfor tøj og smykker var pangfarver et hit, og den tendens smittede af på havemøblerne. Havemøbler i plastic var ikke bare hvide, men kunne også fås i årets modefarve.

Siden årtusindeskiftet har der været fokus på miljø og bæredygtighed, og det har også forandret vores forhold til havemøbler. Det er igen blevet moderne med teak og andre træsorter. Brug og smid væk-kulturen er fortid. Hvis man sætter sine havemøbler ind om vinteren og generelt passer godt på dem, kan de i princippet vare hele livet. Det er også en af grundene til, at materialet polyrattan er blevet meget populært i de senere år. Det er både smukt og utroligt holdbart. Hvis man vælger havemøbler af bæredygtige materialer og tager godt vare på dem, er man med til at passe på miljøet og beskytte naturen.

I de senere år er sortimentet af havemøbler udvidet med mange nye møbeltyper, f.eks. ude-barer og ude-senge.

Hornviolerne kan klare let frost, så de er nemme at have med at gøre først på sæsonen, hvor vejret hurtigt kan slå om. Du kan i det tidlige forår plante dem ud i krukker og lade dem stå udenfor på en overdækket terrasse eller i et vindfang. Selvom temperaturen skulle falde til under frysepunktet, og blomsterne rynker og flader sammen, så retter de sig igen, når temperaturen længere oppe ad dagen kommer op på plus­grader. Stedmoderblomsterne foretrækker en velmuldet jord, men egentlig kan den gro overalt, hvis bare den står solrigt.

Blomsterne bliver omkring 15-20 cm høje, og de blomstrer mest i fuld sol. Blomsterne vokser i næsten al slags jord, og de kan både stå i fuld sol og i halvskygge. Jorden skal være let fugtig, men ikke have blank vand på overfladen. Nip de visne hoveder af, så der kan komme nye blomster til. Hvis blomsten er blevet for spinkel, kan den klippes tilbage, så den bliver mere kompakt. Du kan sagtens dele ældre planter og sætte dem andre steder i haven. Det er en god idé, hvis du vil være sikker på, hvordan blomsterne kommer til at se ud. Hvis du derimod selv høster frø, kan du ikke være helt sikker på resultatet. I mange frøhandler kan du købe frø, der giver blomster i bestemte farver, hvis det er vigtigt for dig i forbindelse med f.eks. design af blomster i matchende farver i havens bede. Du kan også lade blomsterne selvså, hvis man undlader at forstyrre jorden, hvor kimplanterne vokser frem.

Stedmoderblomster og hornvioler gør sig godt mange steder i haven. De kan bruges som bunddække mellem roser eller som kantplante. Du skal huske at dækkes stedmoderplanterne om vinteren med grankviste eller lignende.